G - Governance

God ledelse er afgørende for trivslen

På Hotel Vejlefjord har vi en stærk virksomhedskultur, der er grundlaget for vores daglige arbejde og samarbejde. Vi ønsker at fremme et arbejdsmiljø, hvor vi ikke taler om hinanden, men med hinanden. Det styrker samarbejdet og tilliden i vores team. Humor, ordentlighed og respektfuld kommunikation er essentielt, både internt og i vores interaktioner med gæster og samarbejdspartnere. Her kan du læse om vores ledelse, GRY-tilgangen og vores personalehåndbog.

Flemming

GRY-tilgangen

GRY står for Gensidige, Relevante Ytringer. Det er vores mantra, og med det skaber vi ikke kun et godt arbejdsmiljø, men også et sted, hvor vores medarbejdere kan udvikle sig både personligt og fagligt. Vores mål med GRY er at fremme en arbejdsplads, hvor alle føler sig trygge og har lyst til at løfte i flok for vores fælles mål.

Gensidige: Vi tror på samarbejde, respekt og forståelse for hinanden.
Relevante: Vi fokuserer på det, der virkelig betyder noget.
Ytringer: Vi ønsker, at alle stemmer bliver hørt og respekteret.

”Vi lever efter GRY altid og hele året rundt. Det er let at huske og kan give nogle gode snakke i afdelingerne om, hvordan vi kommunikerer hensigtsmæssigt med hinanden. Vi ønsker at have en åben og ærlig dialog med hinanden, hvor vi siger tingene ligeud, og det sikrer vi med GRY-tilgangen”.

- Flemming Jakobsen, hoteldirektør

Vores ledelse

Den daglige ledelse består af et team med en ligelig opdeling af mænd og kvinder. Vores ledelsesstil er præget af åbenhed, respekt og samarbejde, og vi arbejder aktivt for at skabe en arbejdsplads, hvor alle føler sig hørt og værdsat.

Den daglige ledelse er Michael Nino Tabori Jensen, Rikke Krupa, Niels Lauritsen, Pauline Klærke, Flemming Jakobsen, Marie-Louise Mols og Michael Holdt.

Gule blomster og sommerfugle

Personalehåndbog

Vores vision, mission og manifest er tydeligt beskrevet i vores personalehåndbog, så alle medarbejdere ved, hvad vi står for og stræber efter. 

Vi har i tæt samarbejde med medarbejderne udviklet en række leveregler, der har til formål at sikre et respektfuldt, støttende og produktivt arbejdsmiljø. Vi har implementeret en konflikttrappe for at sikre, at vi håndterer potentielle uenigheder og misforståelser på en konstruktiv og respektfuld måde.  

Det er vores ansvar, at vores medarbejdere føler sig trygge, respekterede og værdsatte, og vores leveregler spiller en central rolle i at skabe et arbejdsmiljø, hvor vi kan trives og udvikle os sammen.

Ansvarlig Hedensted

Vi er en del af AnsvarligHedensted. Initiativet understøtter vores ambition om at være en virksomhed, der ikke kun tager ansvar for vores egne handlinger, men også aktivt bidrager til den udvikling, der sker i vores lokalområde.

Whistleblowerordning

Vi ønsker at opretholde en åben virksomhedskultur, hvor alle medarbejdere frit kan indberette rimelig mistanke eller viden om uretmæssigheder eller ulovligheder, der måtte være relevant for vores virksomhed.

Vores whistleblowerordning sikrer, at indberetninger sendes til og behandles af DAHL Advokatpartnerselskab. De foretager en indledende vurdering af, om indberetningen falder inden for ordningens anvendelsesområde og gennemfører en habilitetsvurdring for at sikre, at indberetninger ikke overgives til en person på Hotel Vejlefjord, der måtte være involveret i sagen.

Vi ønsker at sikre, at indberetninger behandles korrekt og i overensstemmelse med gældende regler og principper. 

Bølge i Vejle Fjord