Spabehandlinger på Hotel Vejlefjord
Hos os kan du blive forkælet med en lang række plejende og terapeutiske spabehandlinger. Det er afslappende, afstressende og en skøn måde at komme tættere på dig selv - langt væk fra hverdagen.
Hvad kan du forvente af en spabehandling hos os?
Vi har et bredt udvalg af skønne behandlinger, som både afstresser og plejer.
- Alle behandlinger bliver udført af veluddannede sanseterapeuter med plejende produkter og i behandlingsrum, hvor der er kælet for indretningen, atmosfæren og oplevelsen.
- Vi har en gravidpude til massagebriksen. Hør mere om det ved bestilling, hvis du er gravid og ønsker en spabehandling.
- Du låner badekåbe, håndklæde og slippers fra os, så du nemt kan træde ind i en verden af ro. Dertil tilbydes du en behandlingstrusse, for at skåne din egne for olier og cremer.
- Du bliver forkælet med rene og naturlige produkter fra SKØN Skincare, når du skal have en behandling hos os.
Hvilken spabehandling skal du vælge?
Vælg en afspændende kropmassage, hvis du ønsker at vores terapeuter sætter fokus på ømme muskler og områder med smerte.
Vi kan også lave afstressende og anti-age ansigtsbehandlinger, der bringer fugt, glans og friskhed til dit ansigt – og som skaber en velvære, der breder sig til hele kroppen.
Ønsker du en behandling, der sætter fokus på at revitalisere og fornye huden på hele kroppen, anbefaler vi vores 3i1 behandlinger, som er en blanding af scrub, peeling og wrap. Her giver vi huden lidt ekstra kærlighed, og du vil forlade spaen med silkeblød hud på hele kroppen.
Bestil spabehandlinger hos Hotel Vejlefjord
Du kan sende en forespørgsel på spabehandling via vores booking formular.
Husk at bestille dine spabehandlinger i god tid for at sikre dig den ønskede dato.
Skulle du blive forhindret, bedes du venligst melde afbud senest kl. 16 dagen før din tid. Ring til os på 7682 3380 eller kontakt os via mail, så hjælper vi dig gerne.
Vi ser frem til at byde dig velkommen til en verden af afslapning i vores spa på Hotel Vejlefjord.