Mor Annes Kartoffelsalat

Kokkeeleven Asger laver den dejligste kartoffelsalat, som bliver serveret på frokostbuffeten i restauranten. Nu har han røbet, at opskriften er en gammel klassiker fra hans mors køkken. Asgers mor har givet lov til, at vi deler opskriften her på Hotel Vejlefjord 😉

4-6 personer:

Ingredienser

  • 2,5 dl surmælksprodukt (fx ymer eller skyr)
  • 2 dl cremefraiche
  • 1-2 spsk. revet skalotteløg
  • 1-2 spsk. sennep
  • 1 tsk. citronsaft (kan også være vineddike)
  • Karry efter smag. Kan ristes af på panden for dybere karrysmag (uden fedtstof)
  • Frisk persille og purløg (efter smag)
  • 1 tsk. salt
  • Friskkværnet peber
  • 700 g små kartofler

Fremgangsmåde

De små kartofler halveres og koges, så de forsat har lidt bid. Kog kartoflerne med 37 g salt pr. 1 l vand. Kartoflerne stilles derefter på køl.

De øvrige ingredienser røres sammen. Smag til med ekstra karry, salt, peber, persille og purløg.

Til sidst vendes dressingen sammen med kartoflerne.

Du har nu en skøn kartoffelsalat, som kan serveres til grillmaden sommeren over.

TIP: Du kan med fordel tilføje friske ærter, radiser, asparges eller andre grøntsager efter smag.

Velbekomme og sommerhilsner fra Asger og mor Anne

Cookies