Ingefærdrik – te eller shot
Efteråret er lig med forkølelse - ondt i halsen - influenza.
Heldigvis er der drikke der lindrer. I hotellets køkken laver Gau gerne hendes skønne ingefærdrik til de kolleger, der er ramt. Enten til en varm ingefær-the eller et koldt ingefærshot. Ingefærdrikken smager forrygende og giver varme til hele kroppen.
Ingredienser
- 1 liter vand
- 400 g frisk ingefær
- ½-1 citron
- Honning eller sukker
- 5-6 kviste mynte
Fremgangsmåde
Ingefær skrælles og skæres i skiver.
Kommes i en gryde med vand og simrer i 10 minutter
Hæld teen gennem en sigte.
Læg mynteblade i og smag teen til med citron og honning/sukker
Nyd straks den varme te
Hvis du ønsker drikken som ingefærshot, hældes teen straks på en flaske og stilles i køleskabet. Kan holde sig op til 5 dage. Nyd fx den kolde drik som et morgenshot.
Prøv også Vejlefjords skønne jordbær-rabarbersaft.