FAQ Ofte stillede spørgsmål

Få svar på dine spørgsmål - eller hjælp til hurtigere svar på mail 

Når du kontakter os …

Send os gerne så mange informationer som muligt + dine kontaktoplysninger*) på receptionen@hotelvejlefjord.dk

Hvis du

  • har spørgsmål eller ændringer til din booking
    Er det vigtigt, at du oplyser dit bookingnummer og tlf.nr. – og beskriver hvad vi kan hjælpe med.
  • ønsker at booke ophold med et gavekort 
    Fortæl os gerne hvilken type ophold du ønsker, hvilken dato/er, samt kontaktoplysninger*) inkl. telefonnummer – og gerne gavekort ID.
  • ønsker at booke spa-spaarrangementer
    Du kan tjekke hotellets kalender for at finde en ledig dato, og derefter sende en forespørgsel på book spa 

*) Kontaktoplysninger: Navn, adresse, telefon, email

Jul og nytår på hotellet

Hotellet og badene har lukket i julen og mellem jul og nytår.
Vi bruger perioden til at renovere og reparere, det der trænger.
Receptionen har åbent for gavekortsalg og bookinger. Åbningstider for julen 2023 kommer i november 

Svartider på mail

Vi gør alt, hvad vi kan, for at besvare din mail eller forespørgsel så hurtigt som muligt. Undgå venligst at sende flere mails for at rykke efter svar. Vi lover at komme til din mail.

Ventetider på telefonen

Vi har ekstra travlt omkring tjek-ind kl. 14.00 og tjek-ud kl. 10.00 på hverdage og kl. 10.30 i weekender. Vi beklager, hvis du må vente længe i telefonen - eller oplever at vi ikke svarer telefonen. Vi er blot i gang med at besvare andre opkald.

Roomservice og morgenmad på værelset?

Se roomservicekort - og bestil i receptionen.

Kan jeg få glutenfri / laktosefri / vegetarisk / vegansk mad hos jer?

Ja, det kan du. Det er en stor hjælp, hvis du oplyser det i receptionen senest ved tjek ind, men også meget gerne ved booking i kommentarfeltet på online booking.

Må jeg medbringe min hund / kæledyr?

Nej, det er ikke tilladt at medbringe hunde eller kæledyr til hotellet.

Er spa inkluderet i en overnatning?

Entré til De Termiske Bade & Thalasso spa er ikke inkluderet i en overnatning.
En hotelovernatning er inklusiv værelse og morgenmad.
Du kan se, hvad der er inkluderet i opholdene her. 

Skal jeg bestille tid til badene og spa?

Ja, det skal du, ellers kan vi desværre ikke garantere, at vi har plads til dig. I forbindelse med ophold inkl. spa har vi reserveret plads til dig.

Kan jeg købe frokost og aftensmad i badene?

Ja, vi tilbyder en lækker vitalbuffet i De Termiske Bade i tidsrummet Kl. 11.00-19.30.
Buffeten byder på fx spæde salater, bælgfrugter, grøntsager og kål som toppes med marineret kød, fisk/skaldyr eller vegetarfyld efter dit valg. Hertil hjemmebagt rugbrød & smør.

Må børn komme med i badene?

Nej, man skal være fyldt 14 år for at komme i spa og bade.

Jeg er gravid, er der særlige hensyn jeg skal tage i spa og badene?

Er du meget i tvivl, bør du kontakte din læge eller jordemoder inden besøget. 
Vi anbefaler, at du mærker godt efter, hvad der er rart for dig. Vi fraråder ildbadet og isbadet, og længere ophold i saunaen. Til gengæld vil du opleve en skøn vægtløshed i de øvrige bade, specielt i saltbassinet. Vær opmærksom på at ophold i badene er på eget ansvar. 
Vi har gravidpude, hvis du ønsker en behandling.

Hvor lang tid er et gavekort gyldigt?

Hotel Vejlefjord gavekort er gyldige i 3 år fra udstedelsesdatoen.
Klippekortet "5 Forkælelsesklip" er gyldige 1 år fra udstedelsesdato.
Betingelser og udstedelsesdato kan også ses på dit gavekort.

Kan jeg forlænge gyldigheden af mit gavekort/klippekort?

Skriv en mail til receptionen@hotelvejlefjord.dk
Oplys gavekort og gavekort ID, navn og tlf.nr.

Kan jeg få glemte genstande tilsendt - hvis jeg har glemt noget på mit besøg hos jer?

Ja, det kan du. I vores webshop kan du bestille forsendelse af din/dine glemte sager. Du skal blot kontakte receptionen først, så vi kan tjekke, om vi har fundet dine glemte ting. 

Kan jeg få lidt praktisk information inden jeg skal på ophold?

Ja, du kan finde praktiske oplysninger her. Vi glæder os til at byde dig velkommen til forkælelse og afslapning.

Er der mulighed for opladning af elbiler?

Ja, det har vi, følg de blå skilte til ladestandere ved den store parkeringsplads. 

  • 8 ladestandere på 11 kW
  • Ladepladserne er drevet i samarbejde med OK
  • Du kan med fordel hente OK’s app og oprette dig som bruger. Så tager det kun et øjeblik at få sat opladningen i gang. Alternativt er der en vejledning ved hver stander. Du vil også kunne se den gældende pris i OK's app
  • Prisen afregnes pr. kW efter forbrug
Cookies