
Spaophold i efterårsferien
I efterårsferien inviterer Hotel Vejlefjord til en pause fra hverdagen – med varme spaoplevelser, efterårsfarver udenfor vinduerne og tid til bare at være.
I ferieperioden er priserne sænket, så der er endnu bedre anledning til at skrue ned for tempoet og lade hverdagen komme lidt på afstand.
Efterårsferieperioden er fra den 9. til den 18. oktober 2026.

Spaophold i ferien
På ankomstdagen
- Tjek-ind fra kl. 14.00.
- Entré til De Termiske Bade
- Tre-retters aftenmenu i restauranten
- Overnatning på hyggeligt værelse
På afrejsedagen
- Stor indbydende morgenbuffet
- Tjek-ud inden kl. 10.00 (hverdage) og kl. 10.30 (weekend)
- Flere spaoplevelser i badene frem til kl. 13.00
Ferietilbud inkluderer også
- Badekåbe og håndklæde ligger klar på værelset
- Frugt, vand og kaffe/te ad libitum i De Termiske Bade
Skal ferien nydes lidt ekstra?
Lad hverdagen slippe sit tag og giv dig selv en forkælende spabehandling, der efterlader dig dybt afslappet.
Eller læn dig tilbage på værelset og nyd en af vores velkomstpakker, som byder på lidt godt til ganen og ekstra forkælelse.
Nyd efteråret omkring Hotel Vejlefjord
Når efteråret folder sig ud, skifter parken og skoven farve, og de gyldne, røde og varme nuancer sætter deres præg på omgivelserne. Den friske efterårsluft indbyder til lange gåture på de 20 km stier og historiske kurveje, hvor bladene knitrer under fødderne, og fjorden følger dig på dele af turen.
Følg stien langs Vejle Fjord og gå hele vejen til Træskohage Fyr, hvor udsigten åbner sig over fjorden. Eller tag turen til Evaldsbakke, skovens højeste punkt, og oplev efterårslandskabet fra en ny vinkel.
Efterårsferien er en særlig tid at gå på opdagelse i vores omgivelser. Med de høje bøgetræer, fjorden og skovens mange stier er der rig mulighed for at nyde årstidens farver, finde små rolige kroge og mærke den helt særlige stemning, der opstår, når naturen gør sig klar til vinter.





