Fra ambitioner til handling – vores fortællinger

ESG handler for os om de konkrete valg og indsatser, der bliver en del af hverdagen på tværs af Hotel Vejlefjord. På denne side har vi samlet nogle af fortællingerne fra vores arbejde med miljømæssige forhold (E), sociale forhold (S) og ansvarlig ledelse (G).

Her kan du blandt andet læse om vores arbejde med energi, vand og ressourcer, medarbejdertrivsel og udvikling samt de rammer og retningslinjer, der er en del af den måde, vi driver hotellet på.

Vi er ikke i mål, og arbejdet udvikler sig løbende. Derfor deler vi både de initiativer, vi allerede har gennemført, og nogle af de områder, vi fortsat arbejder med.

Medarbejdertrivsel og arbejdsglæde

Trivsel og arbejdsglæde er noget, vi arbejder aktivt med i hverdagen. Derfor har vi blandt andet en gruppe arbejdsglædeambassadører og kårer hver måned Månedens Kollega.

Arbejdsglædeambassadører
Vores arbejdsglædeambassadører er med til at holde fokus på den gode arbejdsdag. De lytter til kollegernes idéer, ønsker og behov og bidrager med initiativer, der kan styrke trivsel og fællesskab på tværs af hotellet.

Månedens Kollega
Hver måned kårer vi Månedens Kollega og sætter fokus på en medarbejder, der har gjort en særlig forskel i hverdagen – eksempelvis gennem dedikation, godt samarbejde eller service. Det er vores måde at huske at anerkende de bidrag, store som små, der er med til at skabe den gode arbejdsdag.



For at sikre et positivt og støttende arbejdsmiljø har vi implementeret flere initiativer, der fokuserer på at fremme arbejdsglæde og anerkendelse blandt vores medarbejdere.

  • Arbejdsglædeambassadører
    Vores arbejdsglædeambassadører er med til at holde fokus på den gode arbejdsdag. De lytter til kollegernes idéer, ønsker og behov og bidrager med initiativer, der kan styrke trivsel og fællesskab på tværs af hotellet.

  • Kåring af Månedens Kollega
    Hver måned kårer vi Månedens Kollega og sætter fokus på en medarbejder, der har gjort en særlig forskel i hverdagen – eksempelvis gennem dedikation, godt samarbejde eller service. Det er vores måde at huske at anerkende de bidrag, store som små, der er med til at skabe den gode arbejdsdag.
Forskellige fagligheder på Hotel Vejlefjord

Østershatte groet i kaffegrums

Fra kaffegrums til østershatte

Når kaffen er drukket, får kaffegrumset nyt formål. Vi afleverer det til det lokale mikrolandbrug Det Lille Økori, hvor det bruges i dyrkningen af østershatte.

Svampene vender tilbage til vores køkken og bliver til lækre retter, mens Det lille Økori også leverer mikrogrønt og sæsonvarer til vores menuer.En del af svampene finder efterfølgende vej tilbage til vores køkken og bliver brugt i vores retter. Det Lille Økori leverer desuden mikrogrønt og sæsonvarer til vores menuer.

Samarbejdet er et konkret eksempel på, hvordan vi arbejder med at udnytte ressourcer på nye måder og samtidig samarbejder med en lokal leverandør.

Lokale æg med fokus på dyrevelfærd

Hos Hotel Vejlefjord vælger vi vores råvarer med omhu – derfor samarbejder vi med Bølling Græs Æg, en lokal producent mellem Egtved og Vester Nebel.

Her lever frilandshøns under optimale forhold med adgang til frisk græs året rundt. Deres mobile hønsehus flyttes løbende, så hønsene altid har nye, grønne arealer at nyde. Det giver sunde høns og æg af høj kvalitet med en flot gul æggeblomme og en fyldig smag.

Samarbejdet er et eksempel på, hvordan vi arbejder med vores råvarevalg og har fokus på blandt andet dyrevelfærd og lokale leverandører.

Køkkechef og souschef i køkkenet

Vejlefjords pengetræ – en tradition med nyt formål

I sanatorietiden havde Vejlefjord et særligt pengetræ. Når patienter blev udskrevet, slog nogle af dem en mønt ind i stammen som tak – og med et ønske om aldrig at få brug for at vende tilbage.

Træet væltede i en storm i 1981, og den nederste del blev efterfølgende sendt til konservering på Koldinghus. Ved røntgenfotografering fandt man omkring 2.500 mønter i de yderste 20-30 cm af stammen, og nogle af dem kan stadig ses i dag.

I dag har traditionen fået en ny betydning. Gæster sætter fortsat mønter i barken – men nu med ønsket om at vende tilbage til Hotel Vejlefjord.

Dengang blev donationerne brugt til at hjælpe økonomisk trængte tuberkulosepatienter. I dag kan vores gæster i stedet støtte velgørende formål via MobilePay, og vi har blandt andet støttet Kræftens Bekæmpelse og Børns Vilkår.