JULENS ÅBNINGSTIDER
Luk ×

Hotellet holder juleferie

Hotellet er lukket fra den 17/12 til 3/1, men spa-receptionen har åbent for salg af gavekort og julegaver den 17. til 23. december kl. 9.00-16.00

Saunagus og fjorddyp 

Fantastisk spa oplevelse med velvære og eventyr 

Saunagus* er inklusiv i dit spaophold eller adgang til De Termiske Bade & Thalasso Spa

Gusmestrene kalder til saunagus inden arrangementerne starter. Spørg evt. i spareceptionen eller vitalbaren om der er fastsat et saunagus arrangement den dag du besøger os. 

* Vi kan ikke garantere, at der er planlagt saunagus hver dag.

Faste arrangementer

Vores gusmestre giver dig en underholdende totaloplevelse med varme og kolde gys. Måske vil du opleve en afspændende effekt på din muskulatur – men du vil helt sikkert opleve en herlig form for velvære i både krop og sind.

De kyndige gusmestre fortæller om de nøje udvalgte æteriske olier, som indhyller dig i skønne duftnoter og giver forskellige effekter.

I løbet af Saunagus arrangementet vil vi gå ned til fjorden, for at få endnu en oplevelse med – nemlig fjorddyp – som året rundt er en fantastisk oplevelse og giver energien et dejligt kick. TIP: Medbring evt. badesko, som er lidt mere behagelige at gå i end slippers.

Fjorddyp giver et skønt energi-boost!

Fjorddyp Spa Vejle Fjord 
Fjorddyp Bade Vejle Fjord
Fra Fjorddyp Gennem Parken Vejlefjord Spa
Fra Fjorddyp Til Vejlefjord Spa

Turen ned til fjorden gennem parken tager 3-5 minutter fra Skovsaunaen. Som det ses på billederne er det en smuk tur i både gråvejr og sol. For nogle vil det være en kæmpe udfordring at dyppe sig i fjorden – men det giver et skønt boost, som holder længe efter.

Book et lukket arrangement

Kontakt os hvis du ønsker du at booke et lukket arrangement, kun for dig og dine gæster. Prisen forudsætter at der er tilkøbt adgang til De Termiske Bade.

  • Pris ved mindst 10 deltagere: Pr. person Kr. 95,-
  • Pris under 10 deltagere: I alt Kr. 950,-

Læs mere om Mødeaktiviteter med wellness »

Prøv et arrangement med Saunagus »

Tag dine Vejlefjord-fotos med @vejlefjord #hotelvejlefjord og vind adgang til badene