Vejlefjords historie

”Naturen her er smilende og af enestående skønhed“


Portraet Saugman VejlefjordSådan skrev Vejlefjords grundlægger, læge Chr. Saugman i 1895, da han havde fundet det helt rigtige sted at placere Danmarks første sanatorium for brystsyge.

Her på Hotel Vejlefjord er vi stolte af vores spændende historie, som heldigvis er veldokumenteret med både dokumenter, effekter og billeder.

Vi deler den naturligvis meget gerne med vores besøgende.

Rigtig god fornøjelse!


 

Vejlefjords tidslinje

1895  Aktieselskabet ”Sanatorie for brystsyge” stiftes på initiativ af Chr. Saugman 
1897 Bygherre bliver fundet og projektet startes
1899 Byggeriet står stille et halvt år pga. den store strejke 
1900  Den 1. marts 1900 indvies Vejlefjord Sanatorium officielt 
1916  Sanatoriet udvides blandt andet med operationsstuer 
1923  Chr. Saugman dør og begraves på en høj i parken 
1957  Tuberkulosebehandlingen indstilles og Vejlefjord Sanatorium tages efter en modernisering i brug som Jysk Nervesanatorium 
1985  Genoptræning af hjerneskadede bliver en ny kernekompetence på Vejlefjord 
1989  Omfattende ombygning af værelser og lokaler, så der sideløbende med genoptræningen kunne tilbydes kursusfaciliteter 
1993  Foreningen Vejlefjords Venner stiftes 
2005  Det store om- og tilbygningsprojekt iværksættes 
2008 I juni tages den store spa- og wellness afdeling i brug, og i august står de nye konferencelokaler klar samtidig med den store panoramaterrasse og renovering af hovedbygningen
2011
2012
Kurvejene og den omkringliggende kurpark undergår en større renovering og fornyelse, med økonomisk støtte fra Realdania 
2016

Den tidligere administrationsbygning. "Saugmans Palæ" indvies i maj med 23 værelser.
Den gamle svømmehal er ombygget til saltbassin - og i forbindelse med den er bygget en saltsauna og stor solterrasse. Dette er Danmarks første Thalasso Spa og er ligeledes indviet i maj.

Starten

Vejlefjords historie starter i 1895, da den unge læge Christian Saugman beslutter at åbne Danmarks første behandlingssted for brystsyge.

Forud for dette blev Christian Saugman, kort efter at han havde taget sin medicinske embedseksamen i 1889, angrebet af tuberkulose og søgte derfor behandling hos Brehmer i Görbersdorf, da man ingen tuberkulosebehandlingssteder havde i Danmark.

Efterfølgende arbejdede Saugman et par år som assistent hos Brehmer, og efter hjemkomsten gjorde han det til sin livsopgave at oprette et tilsvarende sanatorium i Danmark.

Vejlefjord Sanatorie Dampskibsbroen 1900TalletSaugman forsømte derefter ingen lejligheder til at agitere for behovet for et sanatorium for patienter med tuberkulose i Danmark. Sanatoriet skulle være velindrettet. Beliggenheden skulle være afsides, fjernt fra byer, jernbaner og befærdede veje, så luften var ren og god.

Efter at have søgt rundt om i landet, fandt Saugman det helt rigtige sted på nordsiden af Vejle fjord. I skoven lige ved kysten fandtes en åben dal, der var fuldstændig lukket til alle sider og omgivet af bøgeskov. “Naturen her var smilende og af enestående skønhed”.

Da Saugman havde fundet det rigtige sted, måtte han have nogle forretningsfolk med på ideen, og den indflydelsesrige fabriksejer G.A. Hagemann stillede sig beredvilligt i spidsen for det forretningsmæssige.

Det lykkedes Saugman at få den almindelige danske lægeforening interesseret i sagen, og gennembruddet blev det foredrag, som Saugman holdt på lægeforeningens møde i august 1895. Her fremlagde han et ganske detaljeret forslag om at etablere et tuberkulosesanatorium med plads til 65 patienter, der skulle ligge ved Fakkegrav på nordsiden af Vejle Fjord.

Den Smukke Natur VejlefjordDe danske læger blev ved mødets afslutning opfordret til at tegne andele på 100 kroner i et aktieselskab, der fik navnet Sanatorie for Brystsyge. I bestyrelse fik Saugman naturligvis sæde, sammen med fx grosserer Emil Vett, der kom til at spille en vigtig rolle i Julemærkekomiteen.

Tegning af aktier gik fint. Allerede i slutningen af september havde lægerne tegnet sig for ca. 35.000 kr. Aktierne skulle ikke give afkast til aktionærerne, men bruges til vedligeholdelse og drift. Forskellige privatpersoner og fonde ydede tilskud så beløbet efter et halvt år var 215.000 kr.

I 1897 kunne bestyrelsen konstatere, at der var tegnet tilstrækkeligt med aktier og projekteringen af et betalingstuberkulosesanatorium kunne igangsættes. Efter en hård kamp om hvor sanatoriet skulle ligge, blev det besluttet at placere det ved Fakkegrav, således som Saugman hele tiden havde været fortaler for.

Grunden på 70 tønder land købte man af lensgreve Friis fra Boller Slot for 40.000 kr. Flere mindre ejendomme på stedet, bl.a. Himmerigshuset (en gammel gartnerbolig) blev straks opkøbt, så det samlede jordområde blev på 81 tønder land eller 44 ha.

Slottet i skoven

Arkitektkonkurrencen der blev udskrevet i 1897, blev vundet af arkitekterne Alfred Møller og Georg Rasmussen. Hurtigt opstod der dog tvistigheder, da nummer tre i konkurrencen, Etatsråd Vilhelm Dahlerup tilbød sit forslag uden honorar. Det tilbud kunne bestyrelsen ikke sige nej til, så det blev Dahlerup og arkitekt Meyer, der kom til at forestå byggeriet, godt hjulpet af ingeniør Karsten. 

Bonus:
Vilhelm Dahlerup er også kendt for at have tegnet fx Hotel d’Angleterre, Det kgl. Teater og elefantporten på Carlsberg.

Skibe Ved Broen Vejlefjord SanatorieByggeriet kom i gang, men manglen på veje og de lange afstande medførte en række vanskeligheder. Byggematerialer måtte hovedsagelig transporteres med dampskib fra Vejle til den nyanlagte dampskibsbro. De sidste 450 meter op til byggepladsen blev materialerne fragtet med skinnevogne trukket af heste.

Grundstenen blev lagt i april 1898 og der blev holdt rejsegilde 1. november samme år. Mere end 100 mand var beskæftiget med arbejdet, som hele tiden blev overvåget af Saugman, der ville have alt så fuldkomment som muligt.

Efter planen skulle Vejlefjord Sanatorium indvies i efteråret 1899, men den store strejke og lockout lammede byggeriet et halvt år.

Fakta:
Strejken i 1899 var den begivenhed, der senere endte med Septemberforliget på det danske arbejdsmarked med overenskomster og forhandlinger, den såkaldte Danske Model.
 

Byggeriet kostede i kr.
Grunden 40.000
Terrænarbejdet kostede i alt  84.000
Hovedbygningen 346.000
Administrationsbygningen 144.000
Overlægeboligen 27.000
Inventaret 93.000
Diverse ting og sager 28.000
I alt ca. 800.000


Fakta:

Prisen for opholdet det første år var 6,- til 8,- kr. pr. dag pr. person for enkeltværelse – delte man dobbeltværelse var prisen 4,50-6,50 kr.pr. person. Udlændinge skulle betale 50% mere. 

Saugman Og Bodil Vejlefjord Sanatorie

Rammerne fyldes ud

Vejlefjord Sanatorium blev officielt indviet den 1. marts 1900. Fra starten var der plads til 96 patienter, der alle var selvbetalende. Senere blev der mulighed for at søge støtte og hjælp fra diverse private hjælpekasser.

Liggehallerne Tuberkulose Vejlefjord Sanatorie

Den sidste del af byggeriet blev opførelsen af en liggehal i træ som stødte op til hovedbygningen. Liggehallen var åben ud til parken, så patienterne under tag kunne få frisk luft.

Det var kun naturligt, at Saugman blev sanatoriets første overlæge og vedblev med at være det til sin død i 1923. Hans naturlige autoritet og engagement i patienternes helbredelse gjorde, at han søgte at finde de bedste midler og behandlinger.

Operationsstue Vejlefjord SanatorieI 1915-16 blev der lavet en tilbygning der rummede operationsstuer med apparatur til lyskure og røntgenstråler. 

Efter denne udvidelse blev kapaciteten forhøjet til 115 patienter. 

Der er ingen tvivl om, at Saugman og hans insisteren på behovet for sanatoriebehandling har en stor del af æren for, at tuberkulosen i Danmark stort set blev udryddet i løbet af første halvdel af 1900-tallet.


Kurvejene

En afgørende ting i behandlingen af tuberkulose var spadsereture, så der blev anlagt kurveje i forskellige sværhedsgrader rundt i hele området.
Allerede i åbningsåret målte dette net af kurveje en samlet længde af 12 kilometer. Det forlængedes senere til 20 kilometer.

Vestre Farimagsvej Tuberkulose Sanatorie Vejlefjord

Frisk luft, motion og hvile var de tre grundsten i den terapi, Chr. Saugman foreskrev sine patienter. De skulle opøve deres kræfter på far-i-mag-vejene (tag-den-med-ro), og senere på stier med større stigninger. Anstrengelserne måtte ikke overdrives, og derfor blev der etableret 150 bænke til fornødne hvilepauser i terrænet.

Flere af kurvejene og områdets seværdigheder findes stadig, og man kan få et kort over området i receptionen.

Kurvejene er opkaldt efter personer som har haft betydning for Vejlefjord eller lægeindustrien. Enkelte af de oprindelige seværdigheder erstattet med nye under parkrenoveringen i 2011-12, men placeringen er den oprindelige, fx ”Kys-mig-straks-huset” og ”Bedstemors Bro”.

Fakta:
Den engelske tuberkulose­læge C.T. Williams, som havde besøgt alle sanatorier i Europa, udtalte efter et besøg på Vejlefjord i 1903: “Det er det mest udstrakte og bedst arrangerede system af kurveje, jeg har set.”

Behandlingen

Den almindelige kur var sammensat af:

  • Luftkuren, som gennemførtes ved ophold i frisk luft
  • Hvilekuren, som foregik i liggehaller eller på veranda
  • Træningskuren, som gennemførtes ved systematisk ordinerede spadsereture
  • Ernæringskuren, som tilsigtede at få den enkelte kurgæst på en passende vægt
  • Hærdningskuren, med douche og badning

Spytteglas Tuberkulose Sanatorie VejlefjordSpytteglas blev udleveret til patienterne om morgenen og indsamlet igen om aftenen for desinficering.

Desuden anvendtes medikamenter i den udstrækning som det var påkrævet.

Behandling kunne derudover bestå af lysbehandling med kulbuelys, den såkaldte lungepustning og senere også kirurgiske indgreb.

Chr. Saugmans motto var: “Nemo sanatur nisi volens”. Oversat betyder det: “Ingen bliver rask uden at ville det.”

Luftpustning Saugman Vejlefjord Sanatorie Steno MuseetPå det gamle billede fra Vejlefjord ca. 1910 ser man Chr. Saugman sammen med to reservelæger i gang med at foretage lungepustning på en patient. (Tak for lån til Steno-Museet)

Hverdag og fest

Vejlefjord Sanatorium var et lille samfund med egne traditioner og festdage.

Til daglig adspredelse var der forskellige aktiviteter, da Saugman anså det for vigtigt at bevare livsglæden og humøret.

Fugleskydning Vejlefjord SanatorieSkydeselskabet blev stiftet kort tid efter indvielsen. I skydeselskabet indsamledes midler i Sorte Kasse, hvorfra mindrebemidlede patienter kunne søge tilskud. Skydeselskabet oprettede en lokal avis "Bacillen" med små nyheder, forslag til forbedringer og anekdoter om læger og patienter.

Den årlige fugleskydning tog sin begyndelse omkring 1920. Skytterne på billedet er samlet foran Saugmans buste.

Juledag og nytårsaften blev højtideligholdt på særlig vis med festmiddag, hvortil man mødtes i festdragt. Der var underholdning med taffelmusik med orkestre fra Horsens eller Vejle.

Fastelavn fejredes med udklædning, og ved at karlene fra Stouby red fastelavnsridning på stranden.

Der blev jævnligt afholdt gudstjeneste for patienter og ansatte. Sognepræsten ved Stouby kirke var forpligtet til at forrette tjeneste på sanatoriet.

Fest Vejlefjord Sanatorie 1920

En af de store festdage på Vejlefjord Sanatorium først i 1900-tallet. Man gætter på at billedet kan være taget på 25 årsdagen for professor Chr. Saugmans banebrydende tale om sanatorie-tanken i Den almindelige danske Lægeforening i 1895 – det vil sige 29. august 1920. På denne dag blev en buste af Saugman afsløret i parken. Foto: R.K. Larsen (Vejle byhistoriske arkiv)

Fakta:
Da skaberen af det første folkesanatorium for nervøse lidelser i Dianalund på Sjælland, overlæge Schou, besøgte Vejlefjord Sanatorium sagde overlæge Saugman: “Om 50 år er dette sanatorium overflødigt”, hvortil overlæge Schou fra Dianalund på Sjælland svarede: “Så kunne det blive et nervesanatorium”. Denne profeti gik i opfyldelse.

Jysk Nervesanatorium

I slutningen af 40’erne var indsatsen for tuberkuloseramte ved at være afsluttet, og sanatoriet blev langsomt tappet for patienter.

Efter en modernisering i 1957 blev Vejlefjord Sanatorium taget i brug som Jysk Nervesanatorium. Meget af det gamle personale blev på Vejlefjord, men med nye opgaver, og der blev bygget nye funktionærboliger nede ved fjorden. De gamle liggehaller, som var bygget i træ, blev ombygget til terapiværksteder.

Det nye nervesanatorium havde plads til 100 patienter med neurotiske lidelser, og tilgangen var stor fra starten.

Behandlingen på Jysk Nervesanatorium blev indledt med et hvilestadium og derefter et træningsstadium. I hvilestadiet søgte man at skaffe den syge ro ved sengeleje, og rastløsheden blev bekæmpet med beroligende medikamenter, eventuelt insulindøsekur.

Efterhånden blev kurplanen udvidet med spadsereture og beskæftigelse. Desuden blev en del patienter behandlet i sanatoriets fysioterapeutiske afdeling, behandling med elektrostimulation, massage, kolde pakninger og forskellige medicinske bade.

Hovedbehandlingen var imidlertid psykoterapi, som kunne være individuel, kollektiv og gruppeterapi. For at nå til bunds i sygdommen og for at lette patienten måtte psykiateren af og til gøre brug af drømmetydning og andre former for psykoanalytisk præget behandling.

Den samlede behandlingsvarighed var i reglen 2-2½ måned.


Ingen Adgang Jysk NervesanatorieFakta:

I årene hvor Vejlefjord fungerede som Nervesanatorium, var området lukket. Der var ingen adgang for uvedkommende i modsætning til i dag, hvor Vejlefjords område er åbent for offentligheden.

Gennem 60’erne og 70’erne startede flere psykiatriske afdelinger i forbindelse med de eksisterende sygehuse i mange byer. Fra 1980 blev distriktspsykiatrien en større del af behandlingstilbuddet, så grundlaget for at bibeholde Jysk Nervesanatorium blev stærkt reduceret.

I 1989 blev de sidste neurosepatienter færdigbehandlet. Vejlefjord Fonden stod uden opgaver og måtte for anden gang i historien finde nye veje. I den sammenhæng blev det overvejet at sælge bygningerne og nedlægge fonden – men i stedet blev det med inspiration fra udlandet besluttet at påbegynde en ny pioneerindsats.

Vejlefjord – Center for udvikling og genoptræning

Fra 1985 blev genoptræning af hjerneskadede en ny kernekompetence for fonden. Genoptræningsbehandlingen rettede sig mod voksne mennesker med mén efter erhvervet hjerneskade, f.eks. ulykke, hjerneblødning, blodprop eller infektionssygdom i hjernen, og det lykkedes at opnå aftale med amterne om at man måtte modtage 19 patienter årligt.

Den tværfaglige behandling var den første af sin art her i Danmark, hvor indlæggelse kombinerede psykoterapi med intellektuel genoptræning, fysio- og ergoterapi samt arbejdstræning.

Behandlingen blev udvidet til også at omfatte børn og unge mennesker med erhvervet hjerneskade.

Kursusfaciliteter gav nye muligheder

I forbindelse med genoptræningen efter erhvervet hjerneskade blev der konstateret et behov for faglig uddannelse til sagsbehandlere, faglige medarbejdere i kommuner, pårørende m.v.

I 1989 gennemgik Vejlefjord således en omfattende ombygning af værelser og lokaler, så der sideløbende med genoptræningen kunne tilbydes kursusfaciliteter.

Blandt kurserne var personlig udvikling, personaleudvikling, samtaletræning og øvrige bidrag til den kursus- og efteruddannelsesindsats, som nødvendig for, at man som medarbejder og fagperson fortsat kunne yde en professionel og optimal indsats – et tilbud som mange kursister gennem årene har benyttet sig af.

Kursusafdelingen fungerede både som den faglige sparringspartner, udbyder af faglige kurser og som almindelig kursus-konference-udbyder for private og offentlige kursusarrangører.

Foreningen Vejlefjords Venner blev stiftet den 16. oktober 1993, og blandt formålene var at holde kontakten vedlige til tidligere deltagere og kursister, at inspirere til nye aktiviteter m.v. samt at udbrede kendskabet til Vejlefjord.

Et hit blandt foreningens aktiviteter er arrangement af særlige kurser og træf for foreningens medlemmer.

Nye tider!

Med de første signaler om struktur- og kommunalreform i 2004 begyndte bestyrelsen af overveje hvilke muligheder, det kunne skabe for Vejlefjord.

Direktionen satte et omfattende visions- og analysearbejde i gang at kunne ruste Vejlefjord til forandringer af både bygningsmæssig og organisatorisk karakter, og i dette forløb traf bestyrelsen beslutning om både at ville fastholde sine kernekompetencer på højest mulige niveau, og samtidig at udbygge antal ydelser på såvel sundheds- som kursus-konferenceområdet.

Byggeprojekt blev igangsat

I september 2005 blev det store om- og tilbygningsprojekt iværksat.

Målet var at udvide behandlingsrammerne fysisk og fagligt og at opnå synergi til øvrige kompetenceområder inden for uddannelse og udvikling. Samtidig ønskede bestyrelsen at åbne for samarbejde med eksterne parter og derved skabe nye forebyggelses- og behandlingsmuligheder i såvel gamle som nye bygninger.

Efter projekteringsfasen blev spaden stukket i jorden i august 2006, og de næste to år var Vejlefjord Danmarks Smukkeste Byggeplads, hvor en ekstra besætning på ca. 100 bygningshåndværkere deltog i om- og tilbygningen.

Kur & Spa blev indviet i juni 2008 og i den forbindelse havde Vejlefjord besøg af regentparret. Besøget var en del af det officielle besøg i Hedensted kommune, og flere af Vejlefjords afdelinger blev præsenteret for det royale par.

Byggeriet blev afsluttet 1. september 2008 med ibrugtagningen af de store nye møde- og konferencefaciliteter. 

Fakta om Vejlefjords om- og tilbygningsprojekt

  • Byggeperiode 23. august 2006 – 31. august 2008
  • Restaurering af 85 værelser, heraf 3 luksussuiter og 6 juniorsuiter
  • Indretning af Restaurant Barbara i tagetagen
  • Brasseriet og baren
  • Konferencefaciliteter, i alt 1.000 kvm
  • Panoramaterrasse med storslået udsigt over park og fjord
  • Udbygning af det eksisterende køkken
  • Kur & Spa med wellnessafdeling og De Termiske Bade 1.800 kvm
  • To store behandlingshuse til Vejlefjord Rehabilitering

 

Se endnu flere gamle billeder i galleriet »