Vejlefjords specielle træer og buske

Kender du til duetræet eller skæbnetræet?

Herunder finder du information og interessant fakta omkring de specielle træer og buske i Vejlefjords park og skov.

Stor tak til Bente fra Vejlefjord Park & Skov for at sørge for at teksterne er faktuelt korrekte.

 

Duetræets smukke hvide blomster

Duetræ

Davidia involucrata

Vejlefjords duetræ står nedenfor "liggehallerne" på plænen sammen med de gamle store egetræer, og langs med "Saugmansvej" der går gennem parken ned mod fjorden.

Duetræet er et lille, løvfældende træ. Det stammer fra Kina, hvor det bliver op mod 20 m højt. Her i Danmark bliver træet omkring 12 meter højt og 6 m bredt. Duetræet blomstrer først, når det er mellem 15 og 25 år gammelt, og derefter cirka 4 uger hvert år i maj/juni. 

Når træet blomstrer, fyldes det med flagrende hvide blade i træets krone – nærmest som en dueflok, der flaksende går ned, hvor de hører til. Her i landet og flere andre lande har ”duerne” givet navn til træet. Hvorimod man i England og Tyskland kalder træet for lommetørklædetræ (Handkerchief tree), fordi man ser højbladene som hvide lommetørklæder på tørresnoren en sommerdag. 

Ud over de hvide højblade består blomsterne af små kuglerunde hoveder. Efter blomstringen falder de hvide højblade af, men træet er stadig smukt og bladene farves fint gule i efteråret. Frugten er en stenfrugt, der først er grøn, derefter gullig-brun og kan minde om en valnød. De hænger på træet hele vinteren, hvis ikke fuglene spiser dem.

Oprindeligt stod duetræet ud for spisesalen, i dag restauranten. I forbindelse med byggeriet i 2007/2008 blev det flyttet til den nuværende placering. 

Skæbnetræ

Clerodendron trichotomum

Du finder skæbnetræet ved stien, der går forbi badene, tæt på flagstangen og dåbsstenen.

Det botaniske navn, der er sammensat af græsk ”kleros”, som betyder tilfælde eller held - og ”dendron” der betyder træ.

Derfor er det ikke et tilfælde at netop dette træ, er plantet af Vejlefjords Venner ved deres 10-års jubilæum. Vejlefjords Venner er en forening stiftet i 1993 af en gruppe mennesker, der på forskellig vis har deltaget i genoptræning på Vejlefjord, inden det blev til Hotel Vejlefjord. Foreningen mødes stadig på hotellet to gange om året.

Skæbnetræet blomstrer i juli til september med sine smukke hvide blomster med lange støvdragere, røde bægerblade og en sød duft. Blomsterne tiltrækker både dag- og natsommerfugle.

Bærrene udvikler sig i løbet af kort tid, og i begyndelsen er de meget blå, men skifter til sort. De modne bær er glinsende blåsorte og sidder på iøjnefaldende røde bægerblade. Det giver busken smukke sensommer- og efterårsfarver. På den måde er det et meget farverigt træ.

Træets krone ligner en paraply med en nøgen stamme og grene i toppen.

Det er et lille træ der kan blive op til 2,5 meter både i højde og bredde. Træet sætter villigt rodskud, som vokser ekspansivt. Både blade og rodskud lugter ubehageligt.

Kejsertræ

Paulownia Tomentosa

Kejsertræet finder du, når du går fra hotellets parkering ad grusvejen bag De Termiske Bade. Cirka halvvejs nede mod fjorden står det på venstre side af stien.

Kejsertræet på Vejlefjord er plantet i 2015 af Preben Hansen, skov og naturtekniker og driftsleder i Skov og Park fra 2001.

Kejsertræet er et lille, løvfældende træ med en åben krone. De tykke, brune knopper, som rummer blomsterstanden dannes den foregående sommer, så de fryser ofte helt væk i Danmark. Men efter en mild vinter og før løvspring, typisk i starten af maj dækkes hele kronen med et slør af sart purpurblå, fingerbølformede blomster.

Hvis du ikke oplever blomstringen, kan du senere nyde synet af kejsertræets meget store og flotte, hjerteformede blade.

Kejsertræet stammer fra Kina. Kinesiske forskere har afsløret, at bladene indeholder bakteriedræbende stoffer, som skulle være effektive mod tuberkulose. Ikke mindst derfor er det interessant at have det i Vejlefjords park, da Vejlefjord blev grundlagt som Danmarks første tuberkulose sanatorium.

Træet kan blive op til 10 meter højt.

I Japan var det tradition at plante et kejsertræ når en pige blev født. Træet vokser hurtigt og når pigen skulle giftes, var træet blevet stort og man fældede det, forarbejdede det og så indgik alle dele i medgiften.

Frøene er bløde og lette, og blev i 1800-tallet brugt som pakkemateriale omkring kinesisk porcelæn, der skulle transporteres over lange afstande. Uheldigvis var der ofte småskader på kasserne, og frøene dryssede ud langs de jernbaner, hvor de blev transporteret. Derfor vokser der mange kejsertræer langs østamerikanske jernbaner.

Dette træ skyder kraftigt fra stubben hvis det fældes. Og de nye skud kan blive 3 meter her i landet på bare et enkelt år. Bladene på sådanne skud kan blive over en halv meter, og er de største usammensatte blade på nogen vedplante i Danmark.

 

Vejlefjords tulipantræ er så højt at man kun kan se blomsterne oppefra - her har vi haft hjælp af en dronefotograf.

Tulipantræ

Liriodendron tulipefera

Tulipantræet her i parken er sandsynligvis plantet i forbindelse med indvielsen af Sanatoriet i marts 1900. Du finder det for enden af hotellets parkeringsplads ind mod skoven ved Sneglebakken på "MacCormaksvej" i en lille lysning.

Tulipantræet er et stort løvfældende træ, der hører hjemme i det sydøstlige USA. Her danner de skov sammen med andre løvfældende træer. Træet har en uregelmæssig vækst, med tykke vandrette grene der bøjer let opad.

Bladene er usædvanlig store. De er firelappede og ser derfor firkantede ud og som om man har klippet spidsen af bladet. De bliver smukt gule til orangefarvede i efteråret. Træet blomstrer i juni med krukkeformede blomster der er grønne inderst, så orange, gule og endelig grønne igen yderst. Blomstens form ligner tulipanblomstens form, deraf navnet. Frugterne er kogleagtige og kan ses på træet det meste af vinteren.

Træet kan blive 30 meter højt her i landet. I dets hjemland kan det blive op til 60 m. Træet ses her i landet mest i haver og parker.

Tulipantræet tilhører Magnolie-familien (Magnoliaceae) og navnet bruges fejlagtig om Magnolier.

Sydbøg

Nothofagus Antarctica

Du finder Sydbøgen på venstre side af stien halvvejs nede ved fjorden, hvis du går fra hotellets parkering ad vejen bagom De Termiske Bade.

Her på Vejlefjord er Sydbøgen plantet i 2021 af Bente, som har været gartner i Skov og Park siden sommeren 2013.

Sydbøg er en planteslægt med kun 12 arter, der ikke har noget med bøgefamilien at gøre, selvom det kunne lyde sådan. Sydbøgfamilien har sin oprindelse for mere end 160 millioner år siden, på det historiske superkontinent Gondwanaland.

Her i landet bliver det et lille træ med en uregelmæssig vækst. Der er ofte flere stammer og den har en markant fiskebensforgrening. Flot, spændende og skulpturelt træ der slet ikke minder om andre træers vækstform. Den har fine, små mørkegrønne ovalformede blade og et smukt gult efterårsløv. Barken er smuk grålig og har flotte hvide striber. Både bark og blade dufter svagt af kanel. Sydbøg blomstrer af og til med små rødlige blomster.

Hvis du er til opret vækst og lige stammer er en Sydbøgen et dårligt valg, men hvis det gerne må være lidt kringelkroget og eventyragtigt, så er sydbøgen helt perfekt. Og planter du et lille træ uden at binde det op, vil den krybe de første år, for derefter at sende op til flere stammer lodret op. Derefter vil det igen vokse lidt troldeagtig og give det karakteristiske udtryk.

Oktoberkirsebær

Prunus subhirtella 'Autumnalis'

Du møder oktoberkirsebær-træet, når du har passeret Kejsertræet og Sydbøgen, på vej ned mod fjorden.

Træet er plantet af Simon, som havde det sidste år af sin læretid som Skov og Naturtekniker fra august 2021 til juni 2022 her på Vejlefjord. Simons speciale er Naturpleje.

Oktoberkirsebærs absolutte største fortrin er at den blomstrer om vinteren. I milde vintre fra oktober, som navnet siger, til februar/marts. Blomsterne er hvide til sart rosa, let fyldte og lidt frynsede.

Det ser kønt ud med de sart rosa blomster, når det omgivende landskab er dækket af sne, eller op mod noget grønt, fx græs eller stedsegrønne planter. Blomsterne efterfølges af små frugter, som er populære hos fuglene.

Træet her hos os er podet på en 1,80 meter stamme. Det betyder at stammehøjden ikke ændres, men kronen kan blive 5 meter høj og 3 til 5 meter bred. Træet har meget fin grenet og let uregelmæssig vækst. Smukke grønne blade med gul, orange til rødlige efterårsfarver.

Mammuttræ

Sequoiadendron giganteum

Mammuttræet står bagerst på bålpladsen (seværdighed nr. 7 på kurvejekortet), hvor du også finder bålhytte og Rehabiliteringens shelter. Vi er spændte på, hvor stort det kan blive her på Vejlefjord.

Mammuttræet på Vejlefjord er plantet at Thomas Arent Andersen, Skov og Naturtekniker med speciale som arborist. Han var elev i Skov og Park under Preben Hansen fra januar 2018 til juni 2020.

Mammuttræet eller Californisk kæmpefyr regnes for verdens ældste træ. 

Mammutterne vokser vildt i et ret lille område højt oppe i Sierra Nevada-bjergene i Californien, hvor der er set individer på næsten hundrede meter og med en diameter på 10 meter. Det er de ældstlevende træer i verden, det ældste træ er 3.500 år gammelt.

Barken kan være op til 90 cm tyk nederst på stammen. De største grene, som findes i en højde af 40 meter, er lidt mere end 2 meter i diameter. Det er et stort stedsegrønt nåletræ med en blød trævlet bark og blålig grønne nåle og er i familie med cypresser. Højden her i Danmark er dog beskeden, nemlig op til 35 m. 

Slægtsnavnet Sequoiadendron er sammensat af ”Sequoia” til minde om George Guess Sequoia der var cherokee-høvding og det græske ”dendron” der betyder træ. Artsnavnet ”Gigantum” betyder selvsagt stor.

Koglerne er ægformede og to år om at modne. De er først grønne og bliver senere brune. Koglen er 5-7 cm stor. Frøene er særdeles små i kontrast til størrelsen af de træer, de kommer fra. De ser ud som små havregryn og det vil sige, at når mammuttræet er udvokset, har det forøget sin vægt ca. 250 milliarder gange.

Tempeltræ

Ginkgo Biloba

Tempeltræet her på Vejlefjord er plantet i forbindelse med renoveringen af Parken i 2011/12 via fondsmidler fra Realdania. Det er placeret til højre lidt før fjorden, hvis man følger stien ned gennem parken til badebroen.  

Tempeltræet er et løvfældende træ, der oprindelig stammer fra Kina. Den har ingen nulevende slægtninge. Ginkgo biloba er formentlig den plante, der uændret har eksisteret længst på Jorden. Fossile aftryk viser, at træet eksisterede for 230 millioner år siden. Det vil sige før dinosaurerne, som levede på Jorden for ca. 200 millioner år siden. Der er fundet forsteninger af planten på Bornholm, og de er vurderet til at være 125 millioner gamle. Charles Darwin kaldte træet et levende fossil.

Da atombomben blev kastet over Hiroshima i 1945, blev alt jævnet med jorden i flere kilometers omkreds bortset fra et tempeltræ, der stod i en tempelgård en kilometer fra bombens nedslagssted. Træet lever stadig og vokser videre i det genopbyggede tempel.

Tempeltræet er et træ med en slank, næsten søjleagtig vækstform. Træet står flot i efteråret med helt gule blade.

Træet er hjemmehørende i de fugtige blandingsskove langs floderne i det centrale Kina. Historien går på at træet blev plantet udenfor templerne, hvor man så kunne plukke bladene og tygge på dem for at kunne ’holde sig’ under lange seancer i templerne. Dog kan det vedholdende rygte om, at bladene indeholder stoffer, der hindrer urinafgang ikke bekræftes.

I 1960’erne viste forskning, at udtræk af bladene øgede blodforsyningen til hjernen, angiveligt styrkede hukommelsen og koncentrationsevnen samt lindrede demens. Der høstes nu årligt cirka otte tons Ginkgo Biloba-blade, og Ginkgo biloba-præparater er i dag de mest solgte naturmedicinske produkter.

I Danmark kan træet ses i de fleste botaniske haver og arboreter samt en del parker. Desuden er træet plantet hist og her langs veje i større byer, da det er meget tolerant over for luftforurening.

”Kongebøgen”

Fagus sylvatica

Du finder vores store, smukke bøgetræ ”Kongebøgen” ved at følge blå rute startende fra infostenene og umiddelbart efter Skovbroen, nr. 8 på kurvejekortet.

Vi kalder lige netop dette træ for ”Kongebøgen” fordi det er skovens største og ældste træ.

• Kongebøgen er en helt almindelig bøg, Fagus sylvatica.
• Det er omkring 120 år gammel og 35 meter højt.
• I 1,30 meters højde er den 3,75 i omkreds.
• Bulhøjden, som er højde til første grensætning, er 20 meter.

Almindelig bøg, Fagus sylvatica bliver op til 40 meter højt. Det kan blive 250 år gammelt. Danmarks officielt højeste bøgetræ er Von Langens Bøg på 44,5 meter i Jægersborg Dyrehave nord for København.

Bøgen sætter med års mellemrum store mængder af frø, som kaldes bog. Både fugle og pattedyr spiser gerne bogen. Hjortevildt æder skud af unge bøge.

Bøgen er her i Danmark et vigtigt skovtræ, men bruges også til klippede hække imellem haver.

Bøg findes overalt i det vestlige Europa, hvor den indgår i blandede løvskove på næringsrig, vel drænet og kalkrig bund. I Danmark findes den i næsten alle større løvskove. Det er dog sjældent på Læsø, Anholt og i dele af Nordjylland.

Bøgens historie

Bøgetræet fik i løbet af attenhundredetallet status som dansk nationaltræ – mens egen opfattedes som enevældens træ.

Bøgetræet indgår i den danske nationalsang. ”Der er et yndigt land, det står med brede bøge, nær salten øster strand…”. Disse kendte ord og resten af nationalmelodien, skulle Adam Oehlenschläger efter sigende have skrevet under det mægtige bøgetræ i Stengade Skov øst for Tranekær.

Bøgen kom til at stå for det brede folk og folkestyret, fordi den endnu i slutningen af 1800-tallet udgjorde mere end halvdelen af det danske skovareal.

Troldnød

Hamamelis mollis og Hamamelis x intermedia ’Diane’

Troldnøden står elegant hævet på skråningen bag det lille vandløb på højre side lige inden du kommer til badebroen.

Dens gule overdådige blomsterflor kan spottes fra stor afstand, når den blomstrer i februar/marts måned. Tættere på kan du sikkert også mærke den søde og krydrede duft busken udsender.

Kinesisk Troldnød er en stor, løvfældende busk med en åben tragtformet vækst. Den har smukt gult efterårsløv. Dens frugter har været med til at give troldnødden navn. Det er små kapsler, der ligner små troldehoveder med horn i panden. Når de er modne springer de op med et lille knald, og spreder på den måde frø.

Her på stedet trives Troldnøden rigtig godt, og den er nok større end de fleste eksemplarer her i landet. Den er omkring 4 m høj og omtrent lige så bred.

Vi tror, at troldnødden er plantet i 1990’erne, da man i disse år købte en del planter hos Lønå Planteskole, som var specialiseret i sjældne buske og træer.

I 2021 plantede, Skov og Naturtekniker Preben Hansen, en rød-blomstrende sort af troldnød: Hamamelis x intermedia ’Diane’. Den er plantet lidt længere tilbage på samme skråning og er i skrivende stund stadig så lille, at den er beskyttet af hegn mod dyrenes gnav og fejning.

Japangran

Cryptomeria japonica

I skoven ovenfor Vejlefjord ligger "Bremers Plads", som du finder til højre for udsigtspunktet Bremers høj på kurvejekortet. Her er der plantet 18 Cryptomeri eller japangraner. Der er en lille stejl gåtur til stedet fra hotellets store parkeringsplads og op mod Evaldsbakke, nr. 3 på kurvejekortet.

Der fortælles om en skovfoged som for mange år siden yndede at plante Cryptomeria i skovene langs den nordlige side af Vejle Fjord.

Her på Vejlefjord tror vi, at træerne er plantet til minde om Bremer, som var chefpsykolog på Vejlefjord Nervesanatorium (1957-1985). Bremer boede på Sanatorievej 24. Der var trapper fra boligen ned gennem skoven, som Bremer benyttede, når han skulle på sanatoriet og hjem igen. Det fortælles, at han motionerede i områdets skove og en dag faldt han om ude i statsskoven med et hjertetilfælde. Han var dengang i halvfjerdserne. Huset på Sanatorievej 24 blev solgt fra Vejlefjord i 1989.

Cryptomeria er et stort, stedsegrønt nåletræ med en slank og kegleagtig vækstform. Arten er den eneste i sin slægt.

Grenene hænger nedad men med opadbøjede spidser, som gør det elegant at se på. Barken er enormt dekorativt, rødbrun og skaller af i lange flager. Nålene er bøjede og snor sig let omkring grenen sådan at den næsten er dækket.

Koglerne er kuglerunde og sidder enkeltvis på skudspidserne.

Træet er ret almindelig i danske haver og parker og er også plantet til pyntegrøntproduktion enkelte steder. De høstede kviste sælges under navnet Japangran. Her i landet bliver træet op til 20 m højt.

På den Japanske ø Yakushima findes en oprindelig skov af Cryptomerier, der er op til 70 m høje. Det ældste af dem anses for at være 2-3.000 år gammelt.

Veddet er højt værdsat i Japan, hvor det bruges som bygningstømmer og til møbler.

 

Nedenstående tekster er ikke skrevet og tjekket af park og skov endnu.

Rød løn

Acer Rubrum 

Den smukke røde løn har sin storhedstid i efteråret, hvor det nærmest ser ud som om der er ild i træet. I foråret har det små klynger af røde blomster som følges op ​​dybt takkede, mørkegrønne blade, som bliver strålende røde i efteråret, inden de falder af.