De Termiske Bade

Sanseoplevelser og enestående wellness i De Termiske Bade

Hotel Vejlefjord Kur og Spa består blandt andet af de enestående Termiske Bade. Syv bassiner og sansebrus med dråber og stråler er bygget af granit i brynet af bøgeskoven. De store flader af natursten former bassiner, huler og gange. Hvert bad, hver hule, hvert rum i Kur og Spa byder på en sanseoplevelse for sig.

Oversigtsplan Se tegning over De Termiske Bade …

Omsorg for detaljer

Intet er tilfældigt i De Termiske Bade. Ned til den mindste detalje er der kælet om indretningen – fra liggestole, der er formet som et nedfaldent blad, til de specialdesignede messinglamper, som med en varm glød lyser op i rummene. Vandet i De Termiske Bade bliver renset med ozon, kulfiltre og salte.

Store bassiner

I det gamle Rom dækkede ”Termer” over store bassiner, hvor romerne kom for at bade, dyrke sport og slappe af. Det handlede om at være god ved sig selv og være sammen med andre. Bassinerne var store og havde forskellige temperaturer. Ligesom i dag anbefalede de at afslutte badningen med en tur i det kolde bassin.

Husk at booke …

dit besøg i De Termiske Bade, så du er sikker på at vi har plads til dig.
NYT!!! Du kan forespørge på ledige pladser til De Termiske Bade ved at sende en mail til receptionen@vejlefjord.dk skriv dit navn - adressse - telefonnummer og hvilken dato og antallet du vil reservere til, så vender vi tilbage hurtigst muligt med en bekræftelse af om det er muligt eller ej

 Pris

Adgang til De Termiske Bade, pr. person:
Lørdag kr. 500,- / Øvrige dage kr. 350,-
Inkl. frugt, vand og kaffe/te ad libitum, lån af håndklæde, badekåbe og tøfler.

Vi beder vores gæster om at gå op af badene en halv time før lukketid, så der er tid til omklædning og afregning.

 

OBS!

  • Du skal være fyldt 14 år for at kunne få adgang til De Termiske Bade
  • Det er MEGET VIGTIGT at du følger vaskereglerne som hænger i omklædningsrummene
  • Der må ikke nydes medbragt mad og drikke i De Termiske Bade
  • Al brug af mobiltelefon/it udstyr er ikke tilladt i De Termiske Bade, vi henviser til området udenfor spareceptionen eller Saugmanns salon på 1. sal. 

 

   

Hent brochure om De Termiske Bade (pdf)  Pdf med De Termiske Bade september 2011.

 

 
 

Kom videre til …