Corona information til mødeplanlæggere 

Den 7. december 2020

Vi oplever, at rigtig mange mødeplanlæggere har spørgsmål til afholdelse af arrangementer efter sidste pressemøde.

Vi har derfor samlet et par af de mest stillede spørgsmål - og tilhørende svar - efter at have rådført os med HORESTA.

Må vi samles mere end 10 personer til et kursus, møde eller konferencer?

Ja, det er stadig muligt for møde- og konferencecentre at holde arrangementer med op til 500 deltagere, forudsat at der laves biograf-/skolebordsopstilling, og at deltagerne i det væsentlige sidder ned på faste pladser.

Det betyder, at bordopstillinger fx hestesko eller øer, hvor deltagernes ansigter er vendt mod hinanden, ikke er tilladt.

Kravet om en fast plads betyder således også, at deltagerne ikke kan forlade deres pladser for fx at gå ind i et tilstødende lokale til gruppearbejde.

Der skal desuden være minimum 2 kvm. pr. person og holdes 1 meters afstand mellem personerne i lokalet.

Må vi spise frokost eller middag mere end 10 personer samlet?

Nej, hvis I er over 10 personer i samme lokale, må I ikke forlade jeres faste plads og gå ind i hverken en restaurant eller et separat lokale for at spise – heller ikke selvom deltagerne sidder på nye faster pladser i ens retning. 

I kan enten kortvarigt hente forplejning eller få personalet til at bringe maden ned til jer.

Skal vi bære mundbind på konferencecentret?

Ja, mundbind bruges alle indendørssteder hvor offentligheden har adgang. I må tage mundbindet af, når I sidder ned.

Må vi holde en pause udenfor fx gå en tur, hvis vi er mere end 10 personer?

Nej, hvis I er over 10 deltagere til et arrangement, må I ikke forlade jeres plads i mødelokalet for at gå udenfor og snakke med kolleger.

I må kun forlade mødelokalet kortvarigt for fx at hente forplejning eller ifm. toiletbesøg.

Adgang til De Termiske Bade og Thalassso og mulighed for at nyde den friske luft i parken og ved vandet, skal foregå udenfor arrangementets officielle program.

Lukketid kl. 22.00

Desuden er lukketiden kl. 22.00 forlænget til 28. februar 2021 og udvidet hvilket nu betyder, at der ikke må sælges alkohol i restauranter, barer, kiosker mm. efter kl. 22.00.
Ophold i lokaler er ej muligt efter kl. 22.00.

Yderligere spørgsmål

Kontakt konferenceafdelingen hvis du har flere spørgsmål på 7682 3380.

Yderligere information om hensyn og retningslinjer på hotellet