Vejlefjords historie

”Naturen her er smilende og af enestående skønhed“

Portraet Saugman Vejlefjord Sådan skrev Vejlefjords grundlægger, læge Chr. Saugman i 1895, da han havde fundet det helt rigtige sted at placere Danmarks første sanatorium for brystsyge.

Vejlefjord sanatorium åbnede 1. marts år 1900.

Her på Hotel Vejlefjord er vi stolte af vores spændende historie, som heldigvis er veldokumenteret med både dokumenter, effekter og billeder.

Vi deler den naturligvis meget gerne med vores besøgende.

Rigtig god fornøjelse!

Hotel Vejlefjords tidslinje
1895	Aktieselskabet ”Sanatorie for brystsyge” stiftes på initiativ af Chr. Saugman
1897	Bygherre bliver fundet og projektet startes
1899	Byggeriet står stille et halvt år pga. den store strejke
1900	Den 1. marts 1900 indvies Vejlefjord Sanatorium officielt
1916	Sanatoriet udvides blandt andet med operationsstuer
1923	Chr. Saugman dør 58 år gammel og begraves i Villemins høj i parken
1957	Tuberkulosebehandlingen indstilles og Vejlefjord Sanatorium tages efter en modernisering i brug som Jysk Nervesanatorium
1985	Genoptræning af hjerneskadede bliver en ny kernekompetence på Vejlefjord
1989	Omfattende ombygning af værelser og lokaler, så der sideløbende med genoptræningen kunne tilbydes kursusfaciliteter
1993	Foreningen Vejlefjords Venner stiftes
2005	Det store om- og tilbygningsprojekt sættes i gang
2008	I juni tages den store spa- og wellness afdeling i brug, og i august står de nye konferencelokaler klar samtidig med den store panoramaterrasse og renovering af hovedbygningen
2011 2012	Kurvejene og den omkringliggende kurpark undergår en større renovering og fornyelse, med økonomisk støtte fra Realdania
2016	I maj indvies Saugmans Palæ, den tidligere administrationsbygning, som er ombygget til 23 værelser. Ligeledes åbnes Danmarks første Thalasso Spa i den gamle svømmehal, som er ombygget til saltbassin - og samtidig der er bygget en saltsauna og stor solterrasse.
2017- 2019	Alle værelser i hovedbygningen renoveres løbende. Afsluttet i 2019.

Starten

Hotel Vejlefjords historie starter i 1895, da den unge læge Christian Saugman fra Horsens beslutter at åbne Danmarks første behandlingssted for brystsyge.

Endnu tidligere blev Christian Saugman, kort efter at han havde taget sin medicinske embedseksamen i 1889, angrebet af tuberkulose. Han søgte behandling hos Herman Brehmer i Görbersdorf, Bøhmen, da der ingen tuberkulosebehandlingssteder fandtes i Danmark. Herman Brehmers kuranstalt blev grundlagt i 1854 og var det første egentlige behandlingssted for tuberkulose.

Brehmer opfordrede Saugman til at starte noget tilsvarende i Danmark, og efter at have "stået i lære" et par år hos Brehmer, drog Saugman hjem i 1892 og gjorde det til sin livsopgave at oprette et tuberkulosesanatorium i Danmark, udover det var han læge i Horsens.

Vejlefjord Sanatorie Dampskibsbroen 1900Tallet Saugman forsømte ingen lejligheder til at agitere for behovet for et sanatorium for patienter med tuberkulose i Danmark. Sanatoriet skulle være velindrettet. Beliggenheden skulle være afsides, fjernt fra byer, jernbaner og befærdede veje, så luften var ren og god.

Efter at have søgt rundt om i landet, fandt Saugman det helt rigtige sted på nordsiden af Vejle fjord. I skoven lige ved kysten fandtes en åben dal, der var fuldstændig lukket til alle sider og omgivet af bøgeskov. “Naturen her var smilende og af enestående skønhed”.

Da Saugman da havde fundet det rigtige sted, måtte han have nogle forretningsfolk med på ideen, og den indflydelsesrige kemiingeniør og fabriksejer G.A. Hagemann stillede sig beredvilligt i spidsen for det forretningsmæssige.

Det lykkedes Saugman at få den almindelige danske lægeforening interesseret i sagen, og gennembruddet blev det foredrag, som Saugman holdt på lægeforeningens møde i august 1895. Her fremlagde han et ganske detaljeret forslag om etablering af et tuberkulosesanatorium med plads til 65 patienter, der skulle ligge ved Fakkegrav på nordsiden af Vejle Fjord.

Den Smukke Natur Vejlefjord De danske læger blev ved mødets afslutning opfordret til at tegne andele på 100 kroner i et aktieselskab, der fik navnet Sanatorie for Brystsyge. I bestyrelse fik Saugman naturligvis sæde, sammen med fx grosserer Emil Vett, der kom til at spille en vigtig rolle i Julemærkekomiteen.

Tegning af aktier gik fint. Allerede i slutningen af september 1895 havde lægerne tegnet sig for ca. 35.000 kr. Aktierne skulle ikke give afkast til aktionærerne, men bruges til vedligeholdelse og drift. Forskellige privatpersoner og fonde ydede tilskud så beløbet efter et halvt år var 215.000 kr.

I 1897 kunne bestyrelsen konstatere, at der var tegnet tilstrækkeligt med aktier og projekteringen af et betalingstuberkulosesanatorium kunne igangsættes. Efter en hård kamp om hvor sanatoriet skulle ligge, blev det besluttet at placere det ved Fakkegrav, således som Saugman hele tiden havde været fortaler for.

Grunden på 70 tønder land købte man af lensgreve Friis fra Boller Slot for 40.000 kr. Flere mindre ejendomme på stedet, bl.a. Himmerigshuset (en gammel gartnerbolig) blev straks opkøbt, så det samlede jordområde blev på 81 tønder land eller 44 ha.

Slottet i skoven

Arkitektkonkurrencen der blev udskrevet i 1897, blev vundet af arkitekterne Alfred Møller og Georg Rasmussen. Hurtigt opstod der dog tvistigheder, da nummer tre i konkurrencen, Etatsråd Vilhelm Dahlerup tilbød sit forslag uden honorar. Det tilbud kunne bestyrelsen ikke sige nej til, så det blev Dahlerup og arkitekt Meyer, der kom til at forestå byggeriet, godt hjulpet af ingeniør A.C. Karsten.

Bonus:
Vilhelm Dahlerup er også kendt for at have tegnet fx Hotel d’Angleterre, Det kgl. Teater, Pantomimeteatret, Elefantporten på Carlsberg og Statens Museum for Kunst.

Skibe Ved Broen Vejlefjord Sanatorie Byggeriet kom i gang, men manglen på veje og de lange afstande medførte en række vanskeligheder. Byggematerialer måtte hovedsagelig transporteres med dampskib fra Vejle til den nyanlagte dampskibsbro. De sidste 450 meter op til byggepladsen blev materialerne fragtet med skinnevogne trukket af heste.

Grundstenen blev lagt i april 1898 og der blev holdt rejsegilde 1. november samme år. Mere end 100 mand var beskæftiget med arbejdet, som hele tiden blev overvåget af Saugman, der ville have alt så fuldkomment som muligt.

Efter planen skulle Vejlefjord Sanatorium indvies i efteråret 1899, men den store strejke og lockout lammede byggeriet et halvt år.

Fakta:
Strejken i 1899 var den begivenhed, der senere endte med Septemberforliget på det danske arbejdsmarked med overenskomster og forhandlinger, den såkaldte Danske Model.

Byggeriet kostede i kr.
Grunden	40.000
Terrænarbejdet kostede i alt	84.000
Hovedbygningen	346.000
Administrationsbygningen	144.000
Overlægeboligen	27.000
Inventaret	93.000
Diverse ting og sager	28.000
I alt ca.	800.000

Fakta:
Prisen for opholdet det første år var 6,- til 8,- kr. pr. dag pr. person for enkeltværelse – delte man dobbeltværelse var prisen 4,50-6,50 kr.pr. person. Udlændinge skulle betale 50% mere.

Saugman Og Bodil Vejlefjord Sanatorie

Rammerne fyldes ud

Vejlefjord Sanatorium blev officielt indviet den 1. marts 1900. Fra starten var der plads til 96 patienter, der alle var selvbetalende. Senere blev der mulighed for at søge støtte og hjælp fra diverse private hjælpekasser.

Liggehallerne Tuberkulose Vejlefjord Sanatorie

Det indre

Festlig, fornem og folkelig var det indre af sanatoriet med stueetagens vestibuler og trappegange, de lange lyse, brede korridorer og de store, stilfulde og hygiejnisk udstyrede fællesværelser.

Dagligstuen der gik gennem hele bygningens bredde og var holdt i gammeldags herregårdsstil
Læseværelset med et udvalg af dagblade samt danske og udenlandske tidsskrifter.
Den smukke og festlige spisesal.
Disse tre stuer benyttes i dag til restaurant.

En elevator forbandt de tre etager med lyse og luftige kurværelser – 60 eneværelser og 23 tosengsstuer.

På hver etage lå sygeplejerskeværelser, thekøkkener, badeværelser m.m.

Kurværelserne var holdt i et lyst, farvemuntert udstyr og var hygiejnisk indrettet med afvaskelige vægge, linoleumsbelagte gulve og smukke hvidlakerede møbler. Foruden elektrisk lys, centralvarme og lyddæmpende dobbeltdøre var der vaskekummer med varmt og koldt vand på alle kurværelserne.

Underholdning

En radioinstallation med højtaler i sanatoriets dagligstue og med tilslutning til et telefonnet, var ledet ind på alle kurværelser, samt en mikrofon med forstærkningsapparat, som også gør det muligt at lade de sengeliggende kurgæster få del i de gudstjenester, koncerter og underholdninger osv., der blev afholdt på sanatoriet. Det er af fagmænd blevet betegnet som et foregangs- og mønsteranlæg for et sanatorium.

Faciliteter

I kælderetagen var der køkken og bageri med tilhørende lokaler.

Tilberedelsen af kosten foregik under ledelse af en grundig uddannet stab. Der blev kun anvendt 1. klasses varer, og der var indført et til de moderne krav passende diætsystem til behandling af komplicerede fordøjelsesforstyrrelser.

I kælderen lå ligeledes:

Badeanstalt
Apotek med tilhørende laboratorier som blev ledet af en uddannet farmaceut.
Mørkekammer for foto-amatører samt et nymonteret lægelaboratorium.
To biblioteker, et videnskabeligt til brug for lægerne og et skønlitterært på over 2000 bind til kurgæsterne (patienterne).

Liggehaller

Den ene store fælles-liggehal befandt sig i umiddelbar tilslutning til sanatoriets østlige gavl (Denne er stadig eksisterende).
Solterrasse, loggiaer og de private liggebalkoner og verandaer stod i direkte forbindelse med de respektive etager og kurværelser, så de også kunne benyttes af sengeliggende patienter.
Endelig var der en fritliggende ”skovhal”.

Udvidelse 1915-1916

Operationsstue Vejlefjord Sanatorie I 1915-16 blev der lavet en tilbygning der rummede operationsstuer med apparatur til lyskure og røntgenstråler.

Efter denne udvidelse blev kapaciteten forhøjet til 115 patienter.

Det var kun naturligt, at Saugman blev sanatoriets første overlæge og vedblev med at være det til sin død i 1923. Hans naturlige autoritet og engagement i patienternes helbredelse gjorde, at han søgte at finde de bedste midler og behandlinger.

Der er ingen tvivl om, at Saugman og hans insisteren på behovet for sanatoriebehandling har en stor del af æren for, at tuberkulosen i Danmark stort set blev udryddet i løbet af første halvdel af 1900-tallet.

Kurvejene

En afgørende ting i behandlingen af tuberkulose var spadsereture, så der blev anlagt kurveje i forskellige sværhedsgrader rundt i hele området.
Allerede i åbningsåret målte dette net af kurveje en samlet længde af 12 kilometer. Det forlængedes senere til 20 kilometer.

Frisk luft, motion og hvile var de tre grundsten i den terapi, Chr. Saugman foreskrev sine patienter. De skulle opøve deres kræfter på far-i-mag-vejene (tag-den-med-ro), og senere på stier med større stigninger. Anstrengelserne måtte ikke overdrives, og derfor blev der etableret 150 bænke til fornødne hvilepauser i terrænet.

Flere af kurvejene og områdets seværdigheder findes stadig, og man kan få et kort over området i receptionen. Kortet kan også hentes her.

Kurvejene er opkaldt efter personer som har haft betydning for Vejlefjord eller lægeindustrien. Enkelte af de oprindelige seværdigheder er erstattet med nye under parkrenoveringen i 2011-12, men placeringen er den oprindelige.

Fakta:
Den engelske tuberkuloselæge C.T. Williams, som havde besøgt alle sanatorier i Europa, udtalte efter et besøg på Vejlefjord i 1903: “Det er det mest udstrakte og bedst arrangerede system af kurveje, jeg har set.”

Behandlingen

Grundlaget for behandlingen på sanatoriet var den individualiserende anstaltsbehandling. De almindelige principper som indgik i kuren var:

Luftkuren, som gennemførtes ved ophold i frisk luft, indendørs som udendørs
Ernæringskuren, som tilsigtede at få den enkelte kurgæst på en passende vægt
Hvilekuren, som for patienter med feber blev gennemført ved mere eller mindre strengt sengeleje, og for de oppegående patienters vedkommende foregik til regelmæssige tider i de tilhørende liggehaller, verandaer eller loggiaer. Dog ikke under så restriktivt som på mange udenlandske sanatorier
Træningskuren- og arbejdskuren, som gennemførtes ved systematisk ordinerede spadsereture, dels på jævn vej, dels i kuperet terræn, hvorved der, ligesom ved lettere morgengymnastik, tilsigtes en gradvis opøvelse af patienternes ydeevne gennem jævnt stigende krav.
Som en hjælp i samme retning og som en modvægt imod kurens værste fjende, lediggang, er oprettet en husflidsskole, ledet af en dertil uddannet lærerinde. De raskere patienter kan derved få trænings- og liggekuren delvist afløst af 1-2 timers daglig undervisning i lettere sløjd, bogbinderi, kurvefletning, skindarbejde o.l.
Hærdningskuren, med douche og badning. Om sommeren med sol- og strandbade for de dertil egnede tilfælde. Sanatoriet havde sin egen Strandbadeanstalt, som i sin tid oprettedes på foranledning af Niels R. Finsen.

Spytteglas Tuberkulose Sanatorie Vejlefjord Spytteglas blev udleveret til patienterne om morgenen og indsamlet igen om aftenen for desinficering.

Desuden anvendtes medikamenter i den udstrækning som det var påkrævet.

Behandling kunne derudover bestå af lysbehandling med kulbuelys, den såkaldte lungepustning og senere også kirurgiske indgreb.

Chr. Saugmans motto var: “Nemo sanatur nisi volens”. Oversat betyder det: “Ingen bliver rask uden at ville det.”

Luftpustning Saugman Vejlefjord Sanatorie Steno Museet På det gamle billede fra Vejlefjord ca. 1910 ser man Chr. Saugman sammen med to reservelæger i gang med at foretage lungepustning på en patient. (Tak for lån til Steno-Museet)

Hverdag og fest

Vejlefjord Sanatorium var et lille samfund med egne traditioner og festdage.

Til daglig adspredelse var der forskellige aktiviteter, da Saugman anså det for vigtigt at bevare livsglæden og humøret.

Skydeselskabet blev stiftet kort tid efter indvielsen. I skydeselskabet indsamledes midler i Sorte Kasse, hvorfra mindrebemidlede patienter kunne søge tilskud. Skydeselskabet oprettede en lokal avis "Bacillen" med små nyheder, forslag til forbedringer og anekdoter om læger og patienter.

Den årlige fugleskydning tog sin begyndelse omkring 1920. Skytterne på billedet er samlet foran Saugmans buste.

Juledag og nytårsaften blev højtideligholdt på særlig vis med festmiddag, hvortil man mødtes i festdragt. Der var underholdning med taffelmusik med orkestre fra Horsens eller Vejle.

Fastelavn fejredes med udklædning, og ved at karlene fra Stouby red fastelavnsridning på stranden.

Der blev jævnligt afholdt gudstjeneste for patienter og ansatte. Sognepræsten ved Stouby kirke var forpligtet til at forrette tjeneste på sanatoriet.

Fest Vejlefjord Sanatorie 1920

En af de store festdage på Vejlefjord Sanatorium først i 1900-tallet. Man gætter på at billedet kan være taget på 25 årsdagen for professor Chr. Saugmans banebrydende tale om sanatorie-tanken i Den almindelige danske Lægeforening i 1895 – det vil sige 29. august 1920. På denne dag blev en buste af Saugman afsløret i parken. Foto: R.K. Larsen (Vejle byhistoriske arkiv)

Fakta:
Da skaberen af det første folkesanatorium for nervøse lidelser i Dianalund på Sjælland, overlæge Schou, besøgte Vejlefjord Sanatorium sagde overlæge Saugman: “Om 50 år er dette sanatorium overflødigt”, hvortil overlæge Schou fra Dianalund på Sjælland svarede: “Så kunne det blive et nervesanatorium”. Denne profeti gik i opfyldelse.

Restaurant Barbara er et historisk vingesus

Den klassiske kærlighedsroman "Barbara" har lagt navn til Restaurant Barbara. Forfatteren havde tuberkulose og skrev "Barbara" under sit lange ophold på Vejlefjord Sanatorium.
Desværre nåede den dansk-færøske forfatter Jørgen-Frantz Jacobsen ikke at færdiggøre bogen før sin død på Vejlefjord i 1938, men han havde fortalt om sine afsluttende tanker for bogen til vennen og forfatteren William Heinesen, som sørgede for at bogen blev færdiggjort.
"Barbara" handler om en kvinde i 1700-tallets Thorshavn med en besnærende erotisk udstråling. Modellen til "Barbara" var Jørgen-Frantz Jacobsens store kærlighed. I hans sidste brev til hende takker han for inspiration til „Barbara“, samtidig med han bryder deres forhold.
Brevet blev skrevet på Vejlefjord Sanatorium.

"Barbara" blev filmatiseret af Nils Malmros i 1987.

Jysk Nervesanatorium

I slutningen af 40’erne var indsatsen for tuberkuloseramte ved at være afsluttet, og sanatoriet blev langsomt tappet for patienter.

Efter en modernisering i 1957 blev Vejlefjord Sanatorium taget i brug som Jysk Nervesanatorium. Meget af det gamle personale blev på Vejlefjord, men med nye opgaver, og der blev bygget nye funktionærboliger nede ved fjorden. De gamle liggehaller, som var bygget i træ, blev ombygget til terapiværksteder.

Det nye nervesanatorium havde plads til 100 patienter med neurotiske lidelser, og tilgangen var stor fra starten.

Behandlingen på Jysk Nervesanatorium blev indledt med et hvilestadium og derefter et træningsstadium. I hvilestadiet søgte man at skaffe den syge ro ved sengeleje, og rastløsheden blev bekæmpet med beroligende medikamenter, eventuelt insulindøsekur.

Efterhånden blev kurplanen udvidet med spadsereture og beskæftigelse. Desuden blev en del patienter behandlet i sanatoriets fysioterapeutiske afdeling, behandling med elektrostimulation, massage, kolde pakninger og forskellige medicinske bade.

Hovedbehandlingen var imidlertid psykoterapi, som kunne være individuel, kollektiv og gruppeterapi. For at nå til bunds i sygdommen og for at lette patienten måtte psykiateren af og til gøre brug af drømmetydning og andre former for psykoanalytisk præget behandling.

Den samlede behandlingsvarighed var i reglen 2-2½ måned.

Fakta:
I årene hvor Vejlefjord fungerede som Nervesanatorium, var området lukket. Der var ingen adgang for uvedkommende i modsætning til i dag, hvor Vejlefjords område er åbent for offentligheden.

Gennem 60’erne og 70’erne startede flere psykiatriske afdelinger i forbindelse med de eksisterende sygehuse i mange byer. Fra 1980 blev distriktspsykiatrien en større del af behandlingstilbuddet, så grundlaget for at bibeholde Jysk Nervesanatorium blev stærkt reduceret.

I 1989 blev de sidste neurosepatienter færdigbehandlet. Vejlefjord Fonden stod uden opgaver og måtte for anden gang i historien finde nye veje. I den sammenhæng blev det overvejet at sælge bygningerne og nedlægge fonden – men i stedet blev det med inspiration fra udlandet besluttet at påbegynde en ny pioneerindsats.

Vejlefjord – Center for udvikling og genoptræning

Fra 1985 blev genoptræning af hjerneskadede en ny kernekompetence for fonden. Genoptræningsbehandlingen rettede sig mod voksne mennesker med mén efter erhvervet hjerneskade, f.eks. ulykke, hjerneblødning, blodprop eller infektionssygdom i hjernen, og det lykkedes at opnå aftale med amterne om at man måtte modtage 19 patienter årligt.

Den tværfaglige behandling var den første af sin art her i Danmark, hvor indlæggelse kombinerede psykoterapi med intellektuel genoptræning, fysio- og ergoterapi samt arbejdstræning.

Behandlingen blev udvidet til også at omfatte børn og unge mennesker med erhvervet hjerneskade.

Kursusfaciliteter gav nye muligheder

I forbindelse med genoptræningen efter erhvervet hjerneskade blev der konstateret et behov for faglig uddannelse til sagsbehandlere, faglige medarbejdere i kommuner, pårørende m.v.

I 1989 gennemgik Vejlefjord således en omfattende ombygning af værelser og lokaler, så der sideløbende med genoptræningen kunne tilbydes kursusfaciliteter.

Blandt kurserne var personlig udvikling, personaleudvikling, samtaletræning og øvrige bidrag til den kursus- og efteruddannelsesindsats, som nødvendig for, at man som medarbejder og fagperson fortsat kunne yde en professionel og optimal indsats – et tilbud som mange kursister gennem årene har benyttet sig af.

Kursusafdelingen fungerede både som den faglige sparringspartner, udbyder af faglige kurser og som almindelig kursus-konference-udbyder for private og offentlige kursusarrangører.

Foreningen Vejlefjords Venner blev stiftet den 16. oktober 1993, og blandt formålene var at holde kontakten vedlige til tidligere deltagere og kursister, at inspirere til nye aktiviteter m.v. samt at udbrede kendskabet til Vejlefjord.

Et hit blandt foreningens aktiviteter er arrangement af særlige kurser og træf for foreningens medlemmer.

Foreningen eksisterer stadig - se mere her »

Nye tider!

Med de første signaler om struktur- og kommunalreform i 2004 begyndte bestyrelsen af overveje hvilke muligheder, det kunne skabe for Vejlefjord.

Direktionen satte et omfattende visions- og analysearbejde i gang at kunne ruste Vejlefjord til forandringer af både bygningsmæssig og organisatorisk karakter, og i dette forløb traf bestyrelsen beslutning om både at ville fastholde sine kernekompetencer på højest mulige niveau, og samtidig at udbygge antal ydelser på såvel sundheds- som kursus-konferenceområdet.

Byggeprojekt blev igangsat

I september 2005 blev det store om- og tilbygningsprojekt iværksat.

Målet var at udvide behandlingsrammerne fysisk og fagligt og at opnå synergi til øvrige kompetenceområder inden for uddannelse og udvikling. Samtidig ønskede bestyrelsen at åbne for samarbejde med eksterne parter og derved skabe nye forebyggelses- og behandlingsmuligheder i såvel gamle som nye bygninger.

Efter projekteringsfasen blev spaden stukket i jorden i august 2006, og de næste to år var Vejlefjord Danmarks Smukkeste Byggeplads, hvor en ekstra besætning på ca. 100 bygningshåndværkere deltog i om- og tilbygningen.

Kur & Spa blev indviet i juni 2008 og i den forbindelse havde Vejlefjord besøg af regentparret. Besøget var en del af det officielle besøg i Hedensted kommune, og flere af Vejlefjords afdelinger blev præsenteret for det royale par.

Byggeriet blev afsluttet 1. september 2008 med ibrugtagningen af de store nye møde- og konferencefaciliteter.

Fakta om Vejlefjords om- og tilbygningsprojekt