Hænder & Fødder

Forkælende Hotel Vejlefjord behandlinger, hvor hænder og fødder plejes og afspændes

Manicure

Luksuspleje til dine hænder og negle. Helende og fugtgivende håndbad, peeling, håndmassage og maske, samt afsluttende pleje. Neglebåndene ordnes og neglepladerne poleres og files i facon.

Varighed ca. 60 minutter. Kr. 625,-

Ønskes lak er tillægsprisen kr. 125,-

Pedicure

Skønt fodbad med velduftende urter der blødgør huden, samt en dejlig peeling der løsner de døde hudceller. Fødderne pakkes ind i en nærende lermaske, der plejer og smidiggør huden og afsluttes med en blødgørende fodcreme. Hård hud på fodsålen files af. Neglebåndene ordnes, neglepladerne poleres og files i facon.

Varighed ca. 60 minutter. Kr. 625,-

Ønskes lak er tillægsprisen kr. 125,-

Lette Fødder

Fødderne er fyldt med zoner som påvirker hele kroppens velbefindende. Du bliver som født på ny! Sænk fødderne ned i et varmt urtefodbad, og derefter skrubbes og masseres de. Vi lader fødderne hvile i en lækker fodmaske og slutter af med at blødgøre og opfriske fødderne med en dejlig fodcreme.

Varighed ca. 20 minutter Kr. 360,-

FiskeSpa med Garra Rufa fisk

Prøv denne meget populære behandling med Garra Rufa fisk (doktorfisk). Dine fødder vaskes og desinficeres inden du forsigtigt sænker dem ned i akvariet til de små fisk, der blidt nipper dine døde hudceller og giver dig helt bløde fødder. Der udleveres en skøn blødgørende fodcreme til efterfølgende indsmøring.

Varighed ca. 20 min. Kr. 360,-

Vi tager forbehold for at anvise dig til en anden behandling, hvis du har fod- eller neglesvamp eller tager sukkersygemedicin.

 

d. 11.11.2011 Information vedr. Doktor Fisk. - der har i de sidste par dage været meget snak vedr. bakterier og vira i vandet. Vi har UV-belysning på vores bassiner der på 12 min. har belyst alt vand. Det UV lys vi har på, svarer til et bassin på 1000 l. - vores er kun 350 l. Fra du som gæst løfter fødderne op af vandet til den næste gæst kan sætte fødderne i vandet, går der min. 20 min. så alt vand er belyst og vira/bakterier dræbt. Venlig hilsen Kirsten Clement & Aleta Frost, SpaChefer Hotel Vejlefjord

 

 

Kom tilbage til Kur & Spa forsiden