Omgivelserne

Hotel Vejlefjord med en god times kørsel fra Århus, ca. 2½ time fra København og med ca. 15 minutter til motorvejen, nem at nå. Indenfor kort tid kan du forlade den pulserende trafik og sætte uret i stå – her er der fred og ro.
 
Ønsker du gågader, shopping og byliv, er Juelsminde med lystbådehavn, strandliv og masser af butikker blot et kvarter i bil mod øst.
 
Horsens og Vejle nås på ½ time mod henholdsvis nord og vest, og her blomstrer kulturlivet både mht. musik, teater og andre arrangementer.
 
Men der er også andre muligheder. Er din interesse for eksempel golf, kan vores reception anvise tre flotte, forskellige golfbaner, der ligger i ca. 10-15 minutters afstand.