Massage
Skønne afslappende behandlinger og massager
Massage opbløder kroppens muskler og fjerner spændinger. Alle massager udføres af eksaminerede massører, der er efteruddannede i de særlige teknikker som hører til de specifikke Hotel Vejlefjord behandlinger.
Thailands ”lille“ Hemmelighed
En særlig massage med 140° C opvarmede urtebolde, som aktiverer kroppens blodcirkulation Varmen, duftene og massagen får dig til at slappe af. Urteboldene afgiver ekstrakter fra frugter og urter, der plejer huden og stimulerer kroppens stofskifte samt medvirker til øget cellefornyelse. Huden efterlades blød, opstrammet og med ny energi. Du føler dig fornyet, forfrisket og dybt afslappet efter denne behandling.
Varighed ca. 50 minutter. Kr. 935,-
Behandlingen er ikke velegnet til gravide.
Den Varme Brise
Behandlingen indledes med en varm oliemassage hvorefter en konstant dybdevarme fra et dampstempel masserer huden samtidig med at huden får fugt og næring.
Du kan vælge mellem:
- Urtestempel: Afbalancerende
- Hvedkimstempel: Fugtgivende
- Ølstempel: Beroligende og lindrende
Dampstemplet arbejder sig grundigt igennem alle de store muskelgrupper samtidig med at akupressur tryk og massagestrøg på ansigt, hovedbund, fødder og hænder efterlader dig i en total afslappet tilstand.
Varighed ca 50 minutter. Kr. 935,-
Behandlingen er ikke velegnet til gravide.
Kalaharimassage
Slap af og bliv forkælet af sanseterapeuten som fylder rummet med dejlige aromaer fra Kalahariørken (vandmelon, vilde græsser og honning). Du vil opleve en afslappende massage som leder dine tanker hen på ”hvirvlende sand”.
Du vil føle dig fysisk og mentalt afslappet efter denne behandling. Huden bliver plejet og næret af den varme voks fra massagelyset vi anvender
i denne behandling fra Sydafrika.
Varighed ca. 50 minutter. Kr. 675,-
Behandlingen er yderst velegnet til gravide.
Klassisk massage
Overlad din anspændte krop i hænderne på vores dygtige massører. I denne klassiske massage vil du opleve forskellige metoder og teknikker – afhængig af hvilken behandler du får. Fælles for Hotel Vejlefjords klassiske massage er, at det er en dybdegående massage, der sætter fokus på specielt udsatte steder efter aftale med dig. Vi masserer med ren mandelolie.
Varighed ca. 50 minutter. Kr. 675,-
Stenmassage
På et varmt leje af silkebløde sten bliver du masseret med varme basalt-sten og enkelte kølige marmor-sten. De vekslende temperaturer
hjælper kroppen med at genfinde sin naturlige balance, styrker udrensningen og øger blodcirkulationen.
Du vil kunne mærke virkningerne i op til 72 timer efter, du har forladt briksen.
Varighed ca. 65 minutter. Kr. 825,-
Behandlingen er ikke velegnet til gravide.
Rygmassage Nyhed!
En super afstressende rygmassage med ren mandelolie. Massagen løsner op for spændinger og giver øjeblikkelig lettelse i ryg, skulder og nakke.
Varighed ca. 20 min. Kr. 360,-
Aqua Balancing
Aqua Balancing er dyb afslappende form for vandterapi, som finder sted i De Termiske bade. En helt speciel meditativ massage i vand, der giver dyb afspænding og øger din tilstedeværelse. Instruktøren modtager og bevæger din krop i rytmen til dit åndedræt, i en serie af dynamiske bevægelser der sammen med stille faser genererer et fortløbende flow, som afslapper krop og sind. Behandlingen giver mere energi, dybere åndedræt, øger fleksibiliteten i led og reducerer nervøsitet og stress-symptomer.
Behandlingen er yderst velegnet til gravide.
Varighed ca. 50 minutter. Husk badetøj!
Kr. 895,- inklusiv adgang til De Termiske Bade
Watermassage
Nyd 15 minutters skøn vandmassage – helt uden du bliver våd – med lunt vand der pulserer mod dig, når du ligger på vores vandmadras i ”Grotten” i De Termiske Bade eller i ”Aquariet” i Spa. Du køber et program i spa-receptionen og betjener selv vandmadrassen.
Massagen varer 15 minutter. Kr. 75,-
Køb klippekort med 5 klip. Kr. 300,-
Kom tilbage til Kur & Spa forsiden