Kur og Spa-filosofiUdsigt til unikke oplevelserVejlefjord byder på enestående oplevelser. Vores storslåede Termiske Bade og de professionelle behandlinger i eksklusive spaomgivelser er bare en del af det, vi tilbyder. Herudover er en del af vores behandlinger unikke – prøv en Pantai Luar eller Belle Visage behandling. SanseterapeuterAlle Vejlefjords sanseterapeuter er lægeeksaminerede massører, så du er sikret en kyndig massage. Desuden er alle efteruddannede i de særlige Vejlefjord behandlinger, så du får en ensartet og luksuriøs behandling hver gang, du besøger os. Giv dig tidSelv om tiden står stille i Vejlefjord Kur og Spa, anbefaler vi, at du sørger for at have god tid, når du besøger os. Alle tider angivet ved behandlingerne er den tid behandlingen tager. Husk derfor at beregne lidt ekstra tid, så du ikke skal skynde dig hverken før eller efter behandlingen. Tid til forberedelseInden vi byder dig ind til en behandling, har sanseterapeuten blandet de særlige produkter, som skal bruges i din behandling. Behandlingsrummet er blevet klargjort, og skal du i vand, er det opvarmet, så det er behageligt for dig. Vi anbefaler, at du bestiller dine behandlinger i god tid, så sørger vi for, at alt er klar til at tage imod dig. Duften af renhedAlle produkter, som Vejlefjord Kur og Spa bruger til behandlingerne, er rene, økologiske og helt fri for skadelige parabener. Vi blander selv mange af vores produkter, så de er helt fri for konservering. Mærk roenFør og efter behandlinger kan du slappe af i vores forførende RelaxLounge. Her serverer vi sunde drikke og forfriskninger. Prøv eksempelvis vores særlige Vejlefjord-smoothie, som er udviklet af Oscar Umahro Cadogan fra Sundhedsrevolutionen. Opbyg din krop og få ny energi indefra. Lyden af velvære med specielt designet musikMed udgangspunkt i det videnskabeligt dokumenterede musikprogram 'MusiCure' har komponisten Niels Eje sammensat en række specielt designede lydmiljø-atmosfærer til udvalgte områder i Vejlefjord Kur og Spa. MusiCure er musik med særlige egenskaber, som med videnskabeligt dokumenteret effekt virker både beroligende, afstressende og samtidigt oplevelseskabende, og MusiCure musikken anvendes i dag i mange forskellige behandlermiljøer, institutioner og af private brugere. Musikmiljøet på Vejlefjord Kur og Spa er specielt sammensat til stedets unikke atmosfære, og helt enestående er den specielle nyskabelse 'MusiCure Underwater Ambience' hvor Niels Eje eksklusivt for Vejlefjord har skabt et særligt fantasistimulerende undervands-lydunivers med bobler fra koralrevet, dybhavsklange og venlige hvaler, som svømmer forbi og hilser på spa-gæsterne i Lyd-Badet. Selvom MusiCure-sammensætningerne er unikke for Vejlefjord, findes alle musikalske elementer på CD'erne i MusiCure-serien, og CD'erne kan købes i Spa-receptionen. Tag oplevelsen med hjemI spa-receptionen kan du købe produkter til at lave dine egne spa-oplevelser derhjemme. Derudover har du mulighed for at købe MusiCure CD’er og kogebøger fra Oscar Umahro Cadogan, Sundhedsrevolutionen. Du kan se nærmere på produkterne i vores RelaxLounge.
Tilbage til Kur & Spa forsiden
|
