Forfra igen– Et forskningsprojekt om livsopfattelse efter en erhvervet hjerneskadePh.d.-forskningsprojektet Forfra Igen i samarbejde med Vejlefjord Neurocenter er nu igangsat. Projektet, der har særlig fokus på funktionsevne, identitet og rehabilitering, undersøger apopleksiramtes oplevelser af livet efter skaden.
Projektets kerneområdeForskningsprojektets omdrejningspunkt tager afsæt i neurorehabiliteringens kerneområder: funktionsevne, identitet og rehabilitering set ud fra et brugerperspektiv. Projektet er primært kvalitativt og skal bl.a. svare på følgende spørgsmål:
Fokus på brugeren og sundhedsfremmende livskvaliteterDette projekt sætter brugeren i centrum og giver de professionelle behandlere et afgørende feedback, så fremtidig rehabilitering kan blive endnu mere målrettet borgerens fortsatte udvikling i hverdagen efter et endt behandlingsophold.
Projektet sætter endvidere fokus på de sundhedsfremmende livskvaliteter for borgere med erhvervet hjerneskade, andre handicaps og kroniske sygdomme, som sundhedsforskere og professionelle indenfor rehabilitering leder efter for tiden.
Styrkelse af forskning og udvikling indenfor neurorehabiliteringForskningsprojektet forløber over tre år. Projektet udføres i Vejlefjords rammer, hvor der forventes stimulation og inspiration, der kan være med til højne kvaliteten af neurorehabiliteringen på Vejlefjord yderligere. Hermed støttes både dokumentationen af Vejlefjord Neurocenters forskellige enheder og andre projekttiltag indenfor de enkelte enheder.
Vejlefjords mål med projektet er også at knytte an til forskningsbaserede miljøer og på længere sigt at etablere et egentligt udviklings- og forskningsmiljø på centret.
ProjektlederenProjektet ledes af Hanne Pallesen, fysioterapeut og cand.scient.san.
Hanne Pallesen har mange års erfaring indenfor rehabilitering, psykiatri og undervisning på Fysioterapeutuddannelsen samt efter- og videreuddannelsesforløb på diplom- og kandidatniveau. Hun har i tillæg hertil de sidste 6 år været ansat på Videnscenter for Hjerneskade og har der været koordinator og tovholdere på mange neurofaglige projekter og formidlingsopgaver – erfaringer, som neurorehabiliteringen på Vejlefjord også vil kunne have gavn af.
Læs mere her (pdf-fil) |
